Formand trækker sig efter regnskabsrod
Bestyrelsesformand Richard Broadbent fratræder sin post på grund af regnskabsrod i supermarkedskæden Tesco.
Bestyrelsesformand Richard Broadbent fratræder sin post på grund af regnskabsrod i supermarkedskæden Tesco.
Bestyrelsesformand Richard Broadbent fratræder sin post på grund af regnskabsrod i supermarkedskæden Tesco. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP


Bestyrelsesformanden i Storbritanniens største supermarkedskæde og verdens tredjestørste trækker sig fra sin post efter en sag om omfattende rod i regnskaberne.

Richard Broadbent træder således tilbage, efter at selskabets bestyrelse har fundet ud af, at en resultatprognose fra slutningen af august viste en indtjening, der var 263 millioner pund for høj, hvilket svarer til en afvigelse på 2,47 milliarder kroner.

- Bestyrelsen har omgående fokus på sikre, at vi kan fuldende overgangen til en ny ledelse, og at en ny og langstrakt forretningsplan kan komme på plads, siger Richard Broadbent i en meddelelse.

Den kommer samtidig med afsløringen af, at Tescos nettooverskud for første halvår 2014 er faldet til bare seks millioner pund, eller hvad der svarer til 56,5 millioner kroner. Det står i skærende kontrast til samme periode sidste år, hvor nettooverskuddet lød på 820 millioner pund, 7,7 milliarder kroner.

Broadbent har været bestyrelsesformand for Tesco siden 2011. Han har været under pres som følge af sagen, men hvor han tidligere i sagsforløbet afviste at spekulere i sin fremtid.

I september afskedigede supermarkedskæden fire chefer og hyrede et revisionsfirma til at foretage en gennemgang af selskabet på grund af sagen.

Tidligere i oktober skrev Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder, at Broadbent indikerede, at tiden for hans afgang kunne komme, når resultatet af undersøgelsen forelå.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.