Formand: Forslag kan give 30.000 danskere et nyt liv - gratis
Regeringen kan med nyt udspil gøre tusindvis af dømte til skattebetalende samfundsborgere, vurderer forening.
Mange indsatte har gæld, fordi de skal betale sagsomkostninger. S og R lægger nu op til, at den skal frigives, så dømte kan gå direkte ud og blive skattebetalende samfundsborgere.
Mange indsatte har gæld, fordi de skal betale sagsomkostninger. S og R lægger nu op til, at den skal frigives, så dømte kan gå direkte ud og blive skattebetalende samfundsborgere. Foto: Asger Ladefoged, Scanpix/arkiv


Et liv tynget af uoverkommelig gæld kan blive skiftet ud med et liv som skattebetalende borger for de mennesker, der er blevet dømt for en forbrydelse, men efter afsoning sidder tilbage med en gæld for deres sagsomkostninger.

For Socialdemokraternes og De Radikales tryghedsudspil, der blev fremlagt onsdag, kan gøre det muligt for tusindvis af mennesker at komme videre med deres liv, lyder det fra Kriminalforsorgsforeningen, der blandt andet omfatter, socialrådgivere, lærere og pædagoger i de danske fængsler.

- Forslaget fra S og R er stærkere, end man lige forestiller sig, for over 30.000 personer vil kunne blive gjort gældfri og i princippet kunne blive skattebetalende samfundsborgere igen, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, til Ritzau.

Han henviser til tal, der viser, at 64.000 skyldnere har gæld til sagsomkostninger. Skat vurderer, at over halvdelen af skyldnerne ikke har en betalingsevne.

I regeringens tryghedsudspil bliver der blandt andet lagt op til, at dømte uden betalingsevne ikke skal betale deres sagsomkostninger, når de bliver løsladt fra fængslerne.

Det skal gælde, hvis de holder sig ude af kriminalitet i en periode på to år, og idéen er sund fornuft, mener John Hatting.

- Forslaget er som sådan gratis, for de dømte havde i forvejen ikke nogen betalingsevne, og derfor er forslaget godt for alle, for det bliver nu muligt at tage et arbejde og betale skat igen, siger han.

Hatting peger på, at løsladte sidder i klemme, når de har en gæld hængende over hovedet, fordi det gør det svært for dem at finde bolig, uddanne sig, få økonomien til at hænge sammen og generelt finde motivation "til at få en kriminalitetsfri tilværelse".

- Det er langt fra i alle lande, at dømte skal betale deres sagsomkostninger, for man ved godt, at man kun kan inddrive en mindre del, og at det har stærke negative, sociale konsekvenser for den enkelte og deres familier, siger John Hatting og uddyber:

- Både i Sverige og Norge, som vi normalt sammenligner os med, pålægges sagsomkostninger i langt mindre omfang end i Danmark, og her tages der også hensyn til den domfældtes resocialisering.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.