Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forhandlere fusker med indsamlet elskrot

Over halvdelen af det elektronikskrot, som forhandlerne indsamler, forsvinder ulovligt. Det kan true miljøet.

2. nov. 2012 kl. 06:04 (opdateret kl. 09:04)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Især forhandlere og boligselskaber tegner sig for de forsvundne mængder elskrot.
Især forhandlere og boligselskaber tegner sig for de forsvundne mængder elskrot. Foto: Colourbox / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Husholdningerne er blevet gode til at aflevere elskrot som forbrugerelektronik, it-udstyr, kølemøbler og hårde hvidevarer til genanvendelse. Men omkring halvdelen af det elektronikaffald, der indsamles via forhandlerne, forsvinder på mystisk vis.

Det oplyser foreningen Elretur, som har omkring 1000 medlemmer blandt virksomheder, der producerer eller importerer elektrisk og elektronisk udstyr og batterier.

Elretur varetager producentansvaret for medlemmerne med miljørigtig indsamling og behandling af udtjente produkter og batterier.

- Men vi kan konstatere, at over halvdelen af elektronikaffaldet, som indsamles via forhandlerne, bortskaffes ulovligt, oplyser direktør Peer Lund-Thomsen fra Elretur.

Det drejer sig i nogle tilfælde om manglende viden, i andre tilfælde fristes nogle til at sælge uden om systemet, mener han.

- Men summen er, at der er en utrolig stor del af affaldet, som vi ikke ved hvor havner. I sidste ende er det en trussel mod miljøet, siger direktør Peer Lund-Thomsen.

TNS Gallup har lavet en undersøgelse for Elretur. Den viser, at det især er forhandlere og boligselskaber, som tegner sig for de forsvundne mængder elskrot.

Der er dog også eksempler på, at de ansatte på kommunale genbrugspladser mangler viden - eksempelvis når medarbejderne anviser borgerne at lægge elprodukter og kabler i forkerte bure. Der bliver også dagligt stjålet værdifuldt skrot fra genbrugspladser.

Men hvor forsvinder elektronikaffaldet hen, når det ikke afleveres via officielle kanaler?

- Noget transporteres ulovligt ud af landet, andet sælges til lokale jernhandlere og oparbejdningsvirksomheder. Men husholdningernes elektronikaffald skal afleveres på genbrugspladser eller returneres til producenterne. Alt andet er strafbart, understreger Elreturs direktør.

Det er et EU-direktiv, der forpligter producenter og importører til at indsamle de udtjente elektriske og elektroniske produkter, de selv i sin tid har solgt til forbrugerne.

Elretur iværksætter nu en kampagne for at gøre forhandlere, elinstallatører, boligselskaber, genvindingsvirksomheder og kommuner opmærksom på reglerne.

Læs også: Uhyggeligt: Se lyserød bølge ramme solkyst

Læs også: Se tusinder af hajer ud for Floridas kyst

Læs også: Ulv set ved Silvan i landets 8. største by

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
02.11-2012 | 09:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.11-2012 | 09:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.11-2012 | 09:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites