Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forhadte kort blev til med kommuners hjælp

NaturErhvervstyrelsen erkender, at randzonekort ikke er perfekte. Men de er det bedste, der findes.

1. sep. 2012 kl. 12:02 (opdateret kl. 13:54)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Optegnelserne over åer og grøfter i det danske landskab bliver ikke bedre med de data, der er tilgængelige.
Optegnelserne over åer og grøfter i det danske landskab bliver ikke bedre med de data, der er tilgængelige. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

NaturErhvervstyrelsen er godt klar over, at de randzonekort, der skal hjælpe landmændene med at udpege randzoner på deres marker, ikke er helt perfekte. Men materialet er det bedste, der findes på markedet.

Det siger kontroldirektør Anders Munk Jensen fra NaturErhvervstyrelsen, efter at nordjyske kommuner og landmænd har kritiseret kortene for at være fyldt med fejl og unøjagtigheder.

- Materialet bygger på kommunernes egne vandløbskort, kombineret med en statslig kvalitetssikring fra Kort og Matrikelstyrelsen. Det er det bedste kortmateriale, der findes på markedet, siger Anders Munk Jensen.

Alle kommuner på nær otte har indberettet deres data til det såkaldte FOT Danmark Samarbejde, der er et fælles offentligt geografisk administrationsgrundlag.

Både Jammerbugt Kommune og Hjørring Kommune, der lørdag over for DR Nordjylland kritiserer kortene for at være fyldt med fejl, er med i FOT Danmark Samarbejdet.

Jammerbugt Kommune har fået 150 henvendelser fra landmænd om fejl i kortene og i Hjørring Kommune har man fået 184 henvendelser.

Teamleder Henrik Damsgaard fra Plan og Miljøkontoret i Jammerbugt Kommuner siger til DR Nordjylland, at han er overrasket over antallet af fejl på kortene.

Men Aners Munk Jensen afviser, at der er et problem:

- Kortene er alene vejledende, og de har en kvalitet, som gør, at de fuldt er anvendelige til formålet, siger Anders Munk Jensen.

Er landmændene i tvivl om et givet vandløb er omfattet af vandløbsloven eller ej, skal landmanden kontakte kommunen, der er vandløbsmyndighed.

Landbrugsorganisationerne har længe beklaget sig over mange fejl på kortene.

Chefkonsulent Jørgen Evald Jensen fra Agrinord i Aalborg undrer sig over, at man lægger noget frem, der er så ufuldstændigt.

- Det er ikke overraskende. Men man kan undre sig over, at man som offentlig myndighed lægger noget frem, som er så ufuldstændigt og forkert, siger han til DR Nordjylland.

Læs også: Uhyggeligt: Se lyserød bølge ramme solkyst

Læs også: Staldpige snydt så vandet driver

Læs også: Se tusinder af hajer ud for Floridas kyst

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
02.09-2012 | 09:39 af Anja -
Jeg synes, alle landmænd skulle gå til deres kommune og spørge til alle vandløb og ikke-vandløb på deres kort. Når så kommunen har sagt ja og nej, må man kunne stole på, hvad der gælder. "Fjumreåret" kan kommunen så bruge til at gennemgå alle kommunens arealer ved fysisk iagtagelse og sammenligne med kortene. Mange steder vil de skulle komme flere gange i løbet af året, for at vurdere, om der er vand eller ikke vand i vandløbet det meste af året.
Hvis landmanden vover at vurdere, at noget på kortet er korrekt, uden at det er det, bliver han jo straffet lige så hårdt, som når det modsatte er tilfældet. Man kan aldrig vide sig sikker.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites