I aften er det Sankt Hans-aften. Det fejres traditionen tro med et brændende bål og midsommervisen i fællessang. I bålets flammer ses ofte en heks, lavet af aflagt tøj.
Men forfatter Maria Grønlykke mener, at traditionen med heksen på bålet burde afskaffes, skriver tv2.dk.
- Det er grundlæggende forkert, at man brænder et symbol på et menneske af, siger Maria Grønlykke til tv2.dk.
Grim og ureflekteret tradition
Hun insisterer nu på, at de i hendes hjemby på Fyn brænder en drage af i stedet for en heks, skriver tv2.dk.
- Mit fireårige barnebarn spurgte sidste år, hvorfor vi egentlig brænder hekse. Dér gik det for alvor gik op for mig, hvor grim og ureflekteret traditionen egentlig er. Vi har jo gjort det! Sådan skilte man sig af med kloge kvinder engang, og der er stadig folk, som ikke kan klare, at kvinder er lige så kloge som mænd. Derfor er det stadig relevant, og derfor brænder man da ikke en kvindeskikkelse, siger Maria Grønlykke til tv2.dk.