Forbrugerrådet: Roaming-aftale er en sejr
Aftalen om afgiftsfjernelse på roaming er EU fra sin bedste side, siger Forbrugerrådet Tænk.
Roaming betyder, at dit teleselskab sørger for, at din telefon har netværk og internet, når du er uden for rækkevidde af teleselskabernes eget netværk, der typisk ligger i hjemlandet.
Det har teleselskaberne hidtil taget sig betalt for, men det skal fra 2017 være slut.
Roaming betyder, at dit teleselskab sørger for, at din telefon har netværk og internet, når du er uden for rækkevidde af teleselskabernes eget netværk, der typisk ligger i hjemlandet. Det har teleselskaberne hidtil taget sig betalt for, men det skal fra 2017 være slut. Foto: Colourbox/free


Den nye EU-aftale om et forbud mod afgifter på roaming er en stor sejr for forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænks cheføkonom Martin Salamon.

- Det har været en kunstig grænse, der har gavnet en del teleselskaber, siger han.

- Hvis det virkelig bliver, som vi som forbrugere har ønsket og krævet, og som parlamentet har foreslået, så bliver det ikke anderledes at bruge sin telefon hjemme som ude. Det gør, at man får en helt anden oplevelse af sin udlandsrejse.

Sammen med forbrugerorganisationer i fem andre lande har Forbrugerrådet Tænk ført kampagne mod netop afgifterne på roaming.

Derfor tolker Martin Salamon aftalen fra Bruxelles som et tegn på, at politikerne har hørt forbrugernes stemme.

Fra teleindustrien har der lydt protester over, at det betyder, at danskere kan komme til at bruge det tyske netværk til billigere priser end tyskerne, hvilket kan give teleselskaberne rundt om i Europa ondt i økonomien.

- Det er det, EU går ud på, siger Martin Salamon.

Han mener, at de fjernede afgiftsgrænser kan være til glæde for forbrugere over hele Europa.

- Vi kan håbe, at aftalen lægger et pres fra europæisk forbrugerside, så vi får priserne ned på et realistisk niveau i hele Europa.

Roaming betyder, at dit teleselskab sørger for, at din telefon har netværk og internet, når du er uden for rækkevidde af teleselskabernes eget netværk, der typisk ligger i hjemlandet.

Det har teleselskaberne hidtil taget sig betalt for, men det skal fra 2017 være slut.

Indtil nu har der dog været et loft over, hvad teleselskaberne må opkræve af afgifter for den ydelse. Loftet falder år for år, og i den nye aftale er loftet for 2016 også lagt fast.

En sms fra udlandet må ikke pålægges mere end 15 øre i roaming-afgift, mens et opkald højest må koste 37 øre per minut mere, hvis det er fra udlandet. Også loftet over hvor meget internetdata ligger på 37 øre per megabyte.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.