Forældres mareridt: Ungt par som sunket i jorden
Det har ikke været nogen sjov nat for forældrene til det savnede par. Trods massiv omtale er de nemlig endnu ikke fundet.


15-årige Rasmus Bridstrup og hans 14-årige kæreste Emilie Andersen er som sunket i jorden.

Parrets forældre har ikke hørt fra dem siden søndag, hvor de angiveligt stak af sammen. Og på trods af at de unge mennesker nu er blevet efterlyst i diverse medier, har det altså endnu ikke båret frugt.

- Vi har stadig intet hørt, så jeg har ikke ligefrem sovet godt i nat. Det er underligt, at de kan holde sig skjult så længe i et telt, siger Rasmus' mor, Lene Bonde Bridstrup, til ekstrabladet.dk.

Sådan ser de ud

Emilie beskrives som:
14 år
Ca. 172 cm høj.
Spinkel af bygningLangt brunt hår
Brune øjne
Iført en kort sort læderjakke, stort gråt halstørklæde og blå jeans
Medbragte en stor sportstaske samt en lilla damecykel

Rasmus beskrives som:
15 år
Ca. 180 cm høj
Spinkel bygning, kort mørkt hår.
Iført sort eller brun skindjakke og cowboybukser

UDVID

Parret tog angiveligt både telt og soveposer med, da de stak af. Det er derfor politiets formodning, at de gemmer sig på en campingplads i det sydjyske eller fynske område.

- De kan være søgt ind i et sommerhus eller overnatte i et shelter. Men nu har de snart været væk i en uge, så de må gerne dukke op nu, siger Lene Bonde Bridstruo videre til ekstrabladet.dk.

Ifølge politiet har parret penge nok på sig til at klare sig et stykke tid. Rasmus skulle nemlig have taget sine konfirmationspenge med, da han tog hjemmefra.

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde parret, kan du ringe 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.