
Del på Facebook
Situationen i den københavnske folkeskole er så alvorlig, at forældre opretter proforma-adresser for at deres børn kan starte i en bedre skole end den, som de er tilknyttet i deres eget skoledistrikt. Det skriver DR København.
På lslands Brygge er visse forældre ikke meget for, at deres unger skal gå i skole med tosprogede og socialt belastede børn på eksempelvis Amager Fælled Skole.
Og problemet med ressourcestærke forældre, der presses ud i at snyde med folkeregisteradressen - for at komme på den bedste skole - er også velkendt i blandt andet Greve og Farum.
Vibeke, der har bedt om anonymitet, er én af de forældre, der ikke så andre udveje:
- Vi lavede en proforma-adresse for at vores søn kunne begynde på Islands Brygge Skole i stedet for Amager Fælled Skole, siger hun til DR København.
Og Vibeke kender op mod 20 andre, der har gjort det samme.
- Man flytter sin folkeregisteradresse hen til nogle venner, der bor i det rigtige skoledistrikt, og så skriver man sit barn ind, fortæller hun.
DR København erfarer, at adressefusk også forekommer andre steder, blandt andet i Greve og Farum.
René Bang, der er skoleleder på Holmeagerskolen i Greve, bekræfter tendensen.
- Vi ser at forældre gerne vil omgås sandheden for at komme ind på skolen, siger han til DR København.
Som eksempel nævner han, at forældre påstår de har købt hus i området - lige indtil han beder om at se en slutseddel.
Så hører han ikke mere fra dem, og han formoder, at børnene starter på andre skoler.
Læs også: Tv-kok og sangerinde skal være forældre
Læs også: Flop: Reservebedsteforældre aflivet i smug
Læs også: 38-årig skuespiller: Jeg bor sammen med mor
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.