Færre ansatte i daginstitutionerne og ringere omsorg for børnene.
Det er et scenarie, der vækker bekymring blandt landets forældre ved udsigten til regeringens planlagte omprioriteringsbidrag.
I en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion for fagforeningen BUPL og Forældrenes Landsorganisation (FOLA) svarer mere end otte ud af ti forældre, at det vil få stor eller meget stor betydning for deres families hverdag, hvis der kommer besparelser, der medfører flere børn per pædagog.
Samtidig mener tre ud af fire, at det er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, at deres kommune skal betale et omprioriteringsbidrag.
Det er et tydeligt signal, mener formand for BUPL Elisa Bergmann, som appellerer til regeringen om at tage forældrenes bekymring alvorligt.
- Omprioriteringsbidraget forventes at koste op mod 2600 pædagogiske stillinger. Det er katastrofalt. Især set i lyset af, at normeringerne på børneområdet ligger på et historisk lavt niveau, siger hun i en pressemeddelelse.
Kommunerne har ansvaret
Hos regeringspartiet Venstre er finansordfører Jacob Jensen ked af at få skudt i skoene, at regeringen bærer ansvaret, hvis kommunerne vælger at fyre pædagoger.
- Jeg forstår godt forældrenes bekymring, når BUPL og flere af landets borgmestre rejser rundt med de her historier. Men jeg bliver nødt til at skyde det tilbage og sige, at det er altså en prioritering, man skal tage lokalt i forhold til, hvordan økonomien i kommunen overordnet ser ud, siger han til Avisen.dk.
Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal aflevere én procent af deres serviceudgifter til staten fra 2016 til 2019. Det svarer til 2,4 milliarder kroner om året, som så skal omfordeles til andre områder.
I 2016 har kommunerne imidlertid fået 1,9 milliarder kroner fra omprioriteringsbidraget tilbage - dog til til prioriterede indsatser.
Vores børn tåler ikke forringelser
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) forhandler i øjeblikket om kommunernes økonomi for 2017, hvor omprioriteringsbidraget spiller en vigtig rolle.
Regeringen har lagt op til, at kommunerne vil få omprioriteringsbidraget tilbage. Men det ligger ikke fast, hvordan pengene bliver ført tilbage.
Alligevel er der god grund til bekymring, mener formand for FOLA, Dorthe Boe Danbjørg.
- Vores børns hverdag tåler ganske enkelt ikke flere forringelser. Det er dem, der mærker konsekvenserne af politikernes prioriteringer. Og det er dem, der mærker, når der nu skal omprioriteres. For omprioritering betyder forringelser. De mærker det her og nu, men også på den lange bane.
Behøver ikke ramme velfærden
Jacob Jensen mener dog godt, det kan lade sig gøre for kommunerne at finde en procent på budgettet, uden at det behøver gå ud over kernevelfærden. Det kan blandt andet ske ved flere udbud af opgaver, bedre indkøb og en mere effektiv administration, siger han og tilføjer, at mange kommuner allerede er dygtige til det.
Samtidig nævner han, at de samlede udgifter på kultur- og fritidsområdet i landets kommuner har været stigende, og at det måske var en mulighed for nogle kommuner at starte her.
- Hvis man påstår, at det absolut er blandt pædagogerne eller skolelærerne, man skal fyre, så kunne man jo også sige, at man måske skulle holde igen med kulturudgifterne, siger han.
Han henviser blandt andet til Aarhus, hvor kommunen har været med til at finansiere det nye kulturhus Dokk 1 til en samlet pris på over to milliarder.
Se hele undersøgelsen her
- Undersøgelsen er baseret på interview med 995 forældre med børn, der er i daginstitution.
- Undersøgelsen er gennemført vha. web-interviews i Epinions Danmarkspanel.
- Undersøgelsens resultater er repræsentative i forhold til målgruppen for undersøgelsen.
- Indsamlingen af data er foregået i perioden 13. maj– 23. maj 2016.