Med reformen af folkeskolen åbner forligspartierne ifølge nyt notat fra KL for nye sammenlægninger af skoler og daginstitutioner, fordi kravet til fælles ledelse lempes.
Det forringer det lokale demokrati, lyder kritikken fra forældreorganisationer ifølge Information.
Når den nye reform af folkeskolen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015, bliver det nemmere for kommunerne at slå skoleledelsen sammen med ledelsen på nærliggende daginstitutioner og ungdomsskoler - og dermed spare lønudgifterne til ledere.
Som en del af folkeskolereformen lægger regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative op til, at der kan afbureaukratiseres for op mod 105 millioner kroner årligt.
Det skal blandt andet ske ved, at kravet til "fælles ledelse af flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud/fritidshjem ændres fra 150 elever til 300 elever," som Kommunernes Landsforening skriver i et nyt notat.
De kommende "kæmpeinstitutioner" vækker bekymring hos landets forældreorganisationer:
- Jo større enheder, jo længere er der fra ledelse til elever og forældre. Samtidig kan jeg frygte, at fokus vil være på den store institution - skolen - mens daginstitutionen bliver overset, siger Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsorganisation.
Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, mener også, at fælles ledelse giver dårligere ledelse.
- Når vi ser på lederdelen, så vil en tidligere skoleleder have sit fokus på skoledelen og ikke på daginstitutionsdelen, og det kan få betydning for kvaliteten af både skole- og daginstitutionsdelen, siger hun.
Børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre, Lotte Rod, mener, at forældrenes bekymring er ubegrundet.
- Selv i yderområderne bliver skolerne større, og 300 elever er altså ikke en megaskole. I dag har vi flere skoler, som har dispensation til fælles ledelse med en institution, så vi ønsker blot at afspejle virkeligheden, siger hun.
/ritzau/