Trods meldinger fra flere kommuner om, at der er problemer med besætte lærerstillinger op til skolestart, har forældreorganisationen Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, tiltro til, at der vil blive taget pænt imod alle børn, når skoleferien slutter i næste uge.
Hun er mere nervøs for, hvad der kommer til at ske, når forældrene er ude af døren, og undervisningen begynder. Og den frygt understøttes af både de almindelige forældre og skolebestyrelsesmedlemmer, hun er i kontakt med.
- Vi har løbende lavet undersøgelser i begge grupper af holdningen til skolereformen, som trådte i kraft for et år siden, og den har været faldende i hele perioden. Forældrene siger, at reformen og ideerne er gode, men implementeringen er dårlig, siger hun.
Lektiehjælpen er tidsfordriv
Ifølge Mette With Hagensen er det ikke mindst gået ud over lektiehjælpen og den faglige fordybelse, at skolerne ikke har sat nok personale af. Lektiehjælpen er reelt blevet en forlængelse af skoledagen, hvor børnene bare sidder og venter på, at klokken bliver tre, mener hun.
Og det bliver kun endnu værre, frygter hun.
- Når man spørger skolebestyrelser siger de, at de simpelthen er underfinansieret. De oplever ikke, at kommunerne har afsat de ressourcer, der er behov for til at implementere reformen. Tilmed er 40 procent af kommunerne gået ind og har sparet på folkeskolen i det her budgetår. Nu er der gang i forhandlinger om et nyt budgetår, og jeg er sikker på, at vi vil se besparelser på skolen igen-igen, siger hun.
Tør vi sende børnene i skole?
Med de rammer, der er sat for at føre skolereformens tanker ud i livet, er der virkelig brug for, at skolerne skeler til dem, der har gjort det godt, mener Mette With Hagensen.
- Nu har vi brugt det første år til at prøve forskellige modeller af. Nogle steder har man gjort det fantastisk, og her går lærere, elever og forældre rundt med armene højt hævet. Og så er der andre steder, hvor man tænker: Hold da op, tør vi sende børnene i skole i næste uge?, siger hun.
Vi kan ikke blive ved med at trylle
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er opgaven umulig, hvis ikke man fra politisk side erkender, at den kræver flere ressourcer.
- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal råbe dem op. Det er så ufattelig svært for dem at sige, at det ikke hænger sammen. Lærerne gør alt, hvad de kan for at få det til at fungere, men kan ikke blive ved med at trylle, siger han.
Skræmmende svenske spor
Mange af lærerne har nu opgivet trylleriet og forladt folkeskolen, så vi ifølge Danmarks Lærerforening på få år er gået fra en arbejdsløshed blandt lærerne på fem procent til nu at opleve lærermangel flere steder.
Den udvikling vil fortsætte, hvis ikke ressourcerne øges, mener Anders Bondo Christensen, der finder sporene fra Sverige skræmmende.
- I Sverige mangler man nu 38.000 lærere. Også derovre fjernede man nemlig regler om lærernes arbejdstid, og ville finansiere reformer af skolen ved, at lærerne skulle undervise mere. Det får mange lærere til at forlade faget, fordi de ikke synes, de kan levere det, de skal. Og det gør det mindre attraktivt at søge ind i faget for unge, mener lærerformanden.
At optaget på lærerstudiet i år er steget med seks procent, beroliger ham ikke, for det er sket efter flere års styrtdyk.
Skoleledere: Reform skal ikke bruges som skræmmebillede
Men de unges manglende interesse for lærerfaget har ikke noget med folkeskolens aktuelle udfordringer at gøre, mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.
- Hverken i Holland, England, Tyskland, Norge eller Sverige er interessen for lærergerningen særlig stor. Det eneste sted, søgningen er stabil, er Finland, hvor der altid har været prestige omkring lærerfaget. Det har noget med holdningen i samfundet at gøre. Reformen skal ikke bruges som skræmmebillede, selv om den selvfølgelig spiller ind, siger han.
Skolepenge går til asfalt
Men Folkeskolen mangler penge og ressourcer, medgiver Claus Hjortdal, der i forbindelse med valgkampen var ude med en ønskeseddel på 1 milliard kroner.
- Der sker nogle forunderlige ting i den kommunale økonomi, hvor nogle af skolepengene pludselig forsvinder over i ældre og asfalt. Dem kunne vi ellers godt bruge i den her periode, siger han.