For lidt sexlyst? Spis dette og se, hvad der sker ...
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men visse madvarer har ry for at virke lystfremmende. Her får du 8 typer mad der giver mere sexlyst
Det er ikke på grund af dens ... erotiske form, at bananen siges at give lyst til sex. Frugten indeholder også en række gode stoffer. 
Det er ikke på grund af dens ... erotiske form, at bananen siges at give lyst til sex. Frugten indeholder også en række gode stoffer.  Foto: SCANPIX arkiv


Af Petrusjka Jeiner, SØNDAG, Aller Media

Ikke i aften skat. Jeg er træt, optaget af noget vigtigere, stresset eller tør som sandpapir.

Undskyldningerne er mange, og vi kender vist alle til svingende lyst til sex. Og netop at det kniber med lysten, bekræfter en nyere svensk undersøgelse, hvor hele 41 pct. svarede ja til, at de i perioder oplever problemer med sexlysten.

Men faktisk skal man ikke gå længere end til køleskabet for at finde hjælp til at booste sexlysten.

Derfor skal du spise de udskældte kartofler

Elskovsføde er i årtusinder blevet brugt til at krydre kærlighedslivet, og her kommer SØNDAG sundhedsekspert Rikke Goerlich med otte typer mad, der alle kan hjælpe dig, så du og din partner kan få lysten tilbage igen.

1. Østers

Østers er den vel nok bedst kendte elskovsføde. Det høje indhold af zink er essentielt for produktionen af både sæd og det mandlige kønshormon testosteron.

Er du i tvivl om, hvordan du skal tilberede østers, så får du her opskriften

2. Hvidløg

Hvidløg forbedrer blodtilførslen til kønsorganerne hos både mænd og kvinder.

3. Bananer

Bananens form er ikke kun en typisk fallos, også dens indhold af kalium og vitamin B øger energiniveauet. Desuden indeholder bananer enzymet bromelain, som øger lystfølelsen og hæmmer impotens.

4. Nødder

Nødder indeholder mange fedtsyrer, som er essentielle for produktionen af både mandlige og kvindelige kønshormoner, som igen er styrende for vores sexlyst. Hertil kommer, at nødder indeholder aminosyren L-Arginin, som er en vigtig medspiller i blodgennemstrømningsprocessen og dermed har betydning for erektionsevnen.

Læs her, hvad du skal sørge for at spise, når du fylder 40 år

5. Figner

Figner hører også til gruppen af elskovsføde, på grund af indholdet af aminosyre, der øger den mandlige kønsdrift og udholdenhed.

6. Basilikum

Basilikum hører godt nok til i urternes verden, men de velduftende grønne blade bliver brugt i madlavning så tit, at denne klassiske elskovsurt kommer med her. Urten stimulerer lysten til sex i en sådan grad, at soldaterne i Romerrigets hær blev forbudt at spise basilikum forud for et slag. Erfaring viste nemlig, at soldaterne løb hjem til lillemor, når urten havde været på menuen. Ydermere skulle basilikum have en gavnlig virkning på kvinders fertilitet.

7. Æg

Æg er et gammelt nordisk frugtbarhedssymbol. Æg påvirker hormonbalancen, de er rige på protein og smækfyldt med B5- og B6-vitamin, som er vigtige for at undgå stress og deraf nedsat sexlyst.

8. Vandmelon, mango og jordbær

Disse tre frugter er saftige og sanselige frugter. Vandmelonen bl.a. har en afslappende virkning. Den vækker lysten og øger kønsorganernes følsomhed.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.