Det er forældrenes indkomst, der afgør, om skolebørn kommer i fritidsordning. Især almindelige lønmodtagere, der ikke kan få rabat i institutionerne, vælger i stigende grad SFO, fritidshjem og klub fra efter skolereformen. Det skriver Fagbladet FOA på baggrund af en ny undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for FOA.
I de dyreste kommuner i landet, hvor en plads koster over 1.600 kroner om måneden, er det kun 40 procent af de 10-årige børn, der er i SFO, fritidshjem eller klub. Der er her tale om børn, der bor sammen med to voksne, og som ikke har søskende i pasning. Generelt gælder det, at jo højere prisen er, jo mindre er andelen af 10-årige i offentlig pasning.
Undersøgelsen viser, at mange almindelige lønmodtager-forældre vælger fritidsordningen fra, når børnene bliver 9-10 år. Familier, der har høje indkomster, eller som kan få rabat, lader typisk barnet blive i SFO og fritidshjem.
Efterspørgslen efter pasning for skolebørn faldet med 7,6 procent fra 2013 til 2014. Det svarer til cirka 10.000 udmeldte børn.
Forældrenes Landsforening FOLA er bekymrede over udviklingen.
"Vi oplever, at et voksende antal forældre med almindelige indkomster synes, at prisen ikke længere står mål med fritidstilbuddenes varighed og indhold," siger formanden for FOLA Dorthe Boe Danbjørg.
Det er et problem, at kommunerne frit kan sætte prisen på en SFO-plads, mener formanden for Pædagogisk Sektor i FOA Mogens Bech Madsen.
"De høje priser er årsagen til, at forældre fravælger SFO. 10.000 udmeldte børn taler for sig selv," siger han.
Pædagogmedhjælper Jens Orleth har arbejdet 13 år i Rosengårdens SFO i Odense, og han oplever udviklingen på tæt hold.
"Der har aldrig været flere udmeldelser. Det er en ond cirkel, hvor færre børn giver færre ressourcer, der giver dårligere aktiviteter, der igen giver flere udmeldelser."