Fond: 30 års indsatser mod ghettoer er uden virkning
En gang ghetto, altid ghetto, lyder konklusionen i en ny rapport om 31 udsatte boligområder i Danmark.
Trods en lang række ghettopakker og tocifrede milliardbeløb er sammensætningen af beboerne i socialt belastede boligområder den samme som for 30 år siden, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto af Vollsmose i Odense.
Trods en lang række ghettopakker og tocifrede milliardbeløb er sammensætningen af beboerne i socialt belastede boligområder den samme som for 30 år siden, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto af Vollsmose i Odense. Foto: Malte Kristiansen/Scanpix


Trods en lang række ghettopakker og tocifrede milliardbeløb er sammensætningen af beboerne i socialt belastede boligområder den samme som for 30 år siden.

Det viser en ny undersøgelse, som Kraks Fond Byforskning står bag, skriver Berlingske.

Meget enkelt sagt lyder konklusionen: en gang ghetto, altid ghetto.

Forskerne har kigget på de 31 udsatte boligområder, som kom på den foregående regerings såkaldte ghettoliste i 2014.

Andelen af beboere, som er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst, har stort set ikke forandret sig siden 1985.

Gruppen af indvandrere og efterkommere udgør dog i dag omkring halvdelen af beboerne mod ti procent for 30 år siden.

En del af forklaringen er, at beboere i ghettoerne, som får et job eller en uddannelse, flytter. Og de, der flytter ind, har større sociale problemer, skriver Berlingske.

Men der er formentlig også positive resultater af de seneste års indsatser, som ikke kan aflæses i undersøgelsen.

Det siger Cecilie Dohlmann Weatherall, der er en af forskerne bag, til avisen.

- Der er masser af effekter omkring sundhed, børns uddannelse og andet, som vi ikke kan se af vores undersøgelse. Og de mange indsatser har givetvis hjulpet nogle.

- Men har formålet været at ændre beboersammensætningen i de udsatte områder, så har pengene ikke været givet godt ud, fastslår hun.

Og målet er at ændre beboersammensætningen. Det fastslår Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup Kommune.

Problemets fulde omfang er bare ikke blevet erkendt i de tidligere ghettopakker. De har snarere haft som formål at signalere handlekraft, mener han.

- Hvis det var nemt, havde vi jo løst det for længst. De ting, vi har gjort, har trukket i den rigtige retning, men har ikke været stærke nok til at modvirke den dynamik, der er på boligmarkedet, siger han til Berlingske.

V-regeringen planlægger at lave endnu en ghettopakke. Pakken vil i så fald være den sjette siden 1994.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.