Folketinget tager næste skridt mod højere pensionsalder
Pensionsalderen har kurs mod 68 år. Kortuddannede foreslås lavere pensionsalder, men akademikerne stejler.
Argumentet for at hæve pensionsalderen fra Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale lyder, at den skal følge danskernes stigende levealder.
Argumentet for at hæve pensionsalderen fra Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale lyder, at den skal følge danskernes stigende levealder. Foto: Scanpix arkiv


Er du født efter 1962, har du snart udsigt til at skulle blive hængende på arbejdsmarkedet ét år længere.

Tirsdag 2. behandler Folketinget udmøntningen af den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006, der hæver folkepensionsalderen til 68 år fra 2030.

Argumentet fra Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale lyder, at pensionsalderen skal følge danskernes stigende levealder.

Men det er helt grotesk at kræve af især kortuddannede, mener venstrefløjen og fagbevægelsen. Kortuddannede bliver generelt slidt tidligere og har samtidig den laveste levealder.

Derfor foreslås en model, hvor faggrupper med hårdt fysisk arbejde eksempelvis kan pensioneres før de højere uddannede.

Det forslag møder dog modstand hos Djøf, der er faglig organisation for mange akademikere.

Set over et helt liv arbejder folk med en lang videregående uddannelse 2,1 år mere end resten af befolkningen, viser en beregning fra Djøfs Analyseafdeling. Således arbejder akademikere i gennemsnit 44,6 år, mens resten af befolkningen i snit arbejder 42,5 år.

I regnestykket tæller arbejde under uddannelse med, ligesom tallet bygger på, at personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit arbejder fem timer mere om ugen end andre faggrupper.

Hos Enhedslisten, hvor man finder nogle af lovforslagets største modstandere, kalder arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen det "meget vanskeligt" at lave en model for differentieret pensionsalder.

I stedet har han fremsat et ændringsforslag, der skal forbedre seniorførtidspensionen.

- Hovedsagen er at hjælpe den store gruppe mennesker, der er nedslidt allerede i 50'erne. Vi foreslår, at man skal kunne søge seniorførtidspension, fra man er 55 år - og hvis arbejdsevnen er nedsat til det halve, siger han til Ritzau.

Enhedslisten har også et andet ændringsforslag med i folketingssalen: At politikernes pensionsalder skal hæves samtidig med resten af befolkningens.

- Hvis de havde haft skam i livet, havde de sat politikernes pensionsalder op, når de vil sætte befolkningens pensionsalder op, siger Finn Sørensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.