Kun 2,6 procent af de ledige, som foreløbig har afsluttet de såkaldte ressourceforløb, der blev indført med den daværende SRSF-regerings førtidspensionsreform, er efterfølgende kommet i arbejde, skriver Information.
Det viser en ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Opgørelsen viser, hvordan det går med forsøget på at få svage ledige tilbage i beskæftigelse gennem ressourceforløbene.
Det svarer til godt 60 personer ud af 2367, der frem til udgangen af november 2015 havde afsluttet et ressourceforløb.
Godt 43 procent af dem er kommet på førtidspension og knap 9 procent på såkaldt selvforsørgelse.
Grund til kritisk evaluering
At så få er kommet i arbejde, vækker bekymring hos SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.
Selv om han understreger, at reformen stadig kun har virket i få år, ringer advarselsklokkerne.
- Vi ender på et meget lavt niveau i forhold til at få folk i ordinær beskæftigelse. Uanset hvad kommer tallet jo ikke til at rette sig nok, så der er grund til kritisk at evaluere loven, når forligspartierne har aftalt at mødes til efteråret, siger Karsten Hønge til Information.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, medgiver, at der kan være behov for at justere reformen.
Han påpeger dog, at 60 personer i ordinær beskæftigelse og knap 11 procent i fleksjob, er værd at glæde sig over. De mennesker ville måske være kommet på førtidspension tidligere, påpeger han.
- Jeg er rigtig glad for, at de her mennesker er kommet i arbejde. Men jeg er også opmærksom på, at der er mange steder, de ikke virker og mange mennesker er blevet behandlet dårligt, og det er vi nødt til at kigge på, siger Leif Lahn Jensen.
Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013, hvorefter ingen under 40 år - som udgangspunkt - skal have førtidspension.
I stedet skal de og andre svage borgere over 40, i første omgang have tilbudt et ressourceforløb, der på sigt hjælper dem i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.
/ritzau/