Første afrikanske Tour-hold klar
MTN-Qhubeka, det første afrikanske Tour de France-hold nogensinde, har sat navn på bruttotruppen til løbet.
Nu har holdet så sat navn på de 11 ryttere, der udgør bruttotruppen til det franske etapeløb, hvor ni mand skal forsøge at skaffe holdet succes. Genrefoto.
Nu har holdet så sat navn på de 11 ryttere, der udgør bruttotruppen til det franske etapeløb, hvor ni mand skal forsøge at skaffe holdet succes. Genrefoto. Foto: Colourbox/free


Cykelsporten i Sydafrika, og måske også i andre afrikanske lande, kan få et gedigent løft denne sommer, når kontinentet for første gang nogensinde har et hold til start i verdens største cykelløb.

MTN-Qhubeka fra Sydafrika er med i årets Tour de France, efter at holdet har fået markante profiler ind i skikkelse af blandt andre Edvald Boasson Hagen og Tyler Farrar.

Nu har holdet så sat navn på de 11 ryttere, der udgør bruttotruppen til det franske etapeløb, hvor ni mand skal forsøge at skaffe holdet succes.

Og det bliver et sydafrikansk hold med en overvægt af afrikanske ryttere, eftersom hele 7 af de 11 i bruttotruppen er afrikanere.

Kun Edvald Boasson Hagen, Tyler Farrar, Steve Cummings og Serge Pauwels er også med på listen.

- Det her er vores chance for at åbne døren til afrikansk cykling. Vi er tæt på at realisere drømmen, og gennem det vil vi opmuntre andre til at følge os, siger holdets direktør, Douglas Ryder, ifølge Cyclingnews.

De 11 ryttere, hvoraf to bliver sorteret fra inden Tour de France, er:

Edvald Boasson Hagen (Norge)

Natnael Berhane (Eritrea)

Steve Cummings (England)

Tyler Farrar (USA)

Jacques Janse van Rensburg (Sydafrika)

Reinart Janse van Rensburg (Sydafrika)

Merhawi Kudus (Eritrea)

Louis Meintjes (Sydafrika)

Serge Pauwels (Belgien)

Youcef Reguigui (Algeriet)

Daniel Teklehaimanot (Eritrea)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.