Natten til søndag var en lejlighed i den nordvestlige del af Holstebro udsat for indbrud.
Men senere på natten skulle indbruddet blive afløst af skud mod selv samme lejlighed.
Det skriver Dagbladet Holstebro.
Først blev der blandt andet stjålet fjernsyn og pas. Der blev også begået hærværk, skriver avisen.
Men et par timer senere blev der så skudt mod et vindue i selv samme lejlighed.
Boede i samme område
Skudepisoden satte politiet på sporet af gerningsmændene, der bor i samme område, som der blev skudt i.
Dem besøgte politiet så.
Og her fandt man tyvekoster, en totenschläger og det luftgevær, der var blevet brugt til at skyde mod vinduet med.
De to mænd blev anholdt for besiddelse af stoffer, tyveri, hærværk og ulovlige våben, skriver Dagbladet Holstebro.