Hvad siger du til en omgang pasta med insekt til aftensmad?
Eller tak! Desværre er der en risiko for, at det er, hvad der ender på din middags-tallerken, hvis du laver aftensmad af pasta købt i COOP.
COOP melder, at de er nødt til at trække en del af deres tørret pasta tilbage, fordi der er stor risiko for, at der er insekter i pakkerne.
Det advarer Fødevarestyrelsen om.
Det drejer sig om disse varer:
COOP og Fakta Pasta Tricolore 500 g
COOP Fusilli
COOP Farfalle
COOP Gnocchi
COOP Penne
COOP Ruote
COOP Spaghetti
COOP Tagliatelle
COOP Tricolore Fusilli
Fakta Tricolore Fusilli
Nettovægt 500 g og 1000 g
Det drejer sig om varer mærket med mindst holdbar til/bedst før: 31-07-2017 og tidligere.
Spis dem ikke
Har du købt en af pakkerne med risiko for insekter, skal du ikke gå udenom dyrene, hvis de er der, eller spise af pakken, hvis den ser fin ud. Du bør levere pakkerne tilbage, hvis du har en.
Pastaen er solgt i butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen, LokalBrugsen og Fakta.