Føj! Advarsel mod klam, gammel chokolade
Fødevarestyrelsen advarer mod uhygiejnisk slik.
Fødevarestyrelsen har fundet et lager af slik, som er for gammelt og pakket om under uhumske forhold. Chokolade på billedet har ikke med sagen at gøre.
Fødevarestyrelsen har fundet et lager af slik, som er for gammelt og pakket om under uhumske forhold. Chokolade på billedet har ikke med sagen at gøre. Foto: Scanpix/Arkiv


Har du købt chokolade til julehyggen eller børnenes fredagsslik, så tjek lige varerne.

Fødevarestyrelsen advarer nemlig om, at der er solgt spandevis af ulovligt ompakket slik fra et lager i Valby.

Slikpakkerne er blevet pakket om og forsynet med en ny, falsk stregkode og holdbarhedsdato.

Chokoladen er dels for gammel, og dels pakket om under stærkt uhumske forhold. Derfor bør man ikke spise den, men levere den tilbage, hvor den er købt, eller smide den ud.

Det drejer sig om disse varer:

Liquorice Toffees i 1,350 kg kasser mærket: ”Mindst holdbar til: 15-06-2016”
Dumle Dark 1,210 kasser, mærket: ”Mindst holdbar til: 14-03-2016”
Fazermint i 1,220 kg kasser, mærket: ”Mindst holdbar til: 16-04-2016”

Du kan kende de falske labels på, at printet fejlagtigt savner tryk i et smalt lodret bånd ned gennem teksten.

Advarslen gælder kun de ulovligt ompakkede slikpakker, og ikke de tre slikmærker generelt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.