Fodlænke-boom: Så mange afsoner fængselsstraffen hjemme
Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af kriminelle med fodlænke stiger mere end forventet.
Flere kriminelle afsoner fængselsstraffen derhjemme med en elektronisk fodlænke om anklen. På den måde er det muligt at fortsætte arbejde eller uddannelse, og være sammen med familien, samtidig med at fængselsstraffen afsones.
Flere kriminelle afsoner fængselsstraffen derhjemme med en elektronisk fodlænke om anklen. På den måde er det muligt at fortsætte arbejde eller uddannelse, og være sammen med familien, samtidig med at fængselsstraffen afsones. Foto: Jens Thaysen/Scanpix/Arkiv


Det er i højere grad blevet muligt for dømte at undgå fængselscellen og i stedet være derhjemme med familien og afsone straffen.

Sidste år gik gennemsnitligt 350 dømte dagligt rundt med fodlænke på, viser nye tal fra Kriminalforsorgen. Det er en stor stigning i forhold til tidligere. I 2010 afsonede i gennemsnit 188 personer i fodlænke dagligt.

- Dobbelt så mange går med fodlænke, i forhold til hvad vi havde forudset for nogle år siden. Det er en positiv udvikling, siger koncernressourcechef Jørgen Petersen fra Kriminalforsorgen.

Udviklingen skyldes blandt andet, at man i 2013 udvidede målgruppen, der kan få lov at afsone med fodlænke. Før gjaldt ordningen folk med en dom på højst fem måneder. Men nu kan dømte med en straf på op til seks måneder søge om fodlænke. Desuden er det blevet lettere at søge og komme i betragtning til en fodlænke.

- Politisk ville man have flere til at bruge fodlænke, og det er lykkedes. Der er heller ikke længere nogen, der står i kø og venter på at blive godkendt til at få fodlænke på, siger Jørgen Petersen.

Ekspert: Flere burde få fodlænke på

Der er da også mange fordele ved fodlænke, fortæller kriminolog ved Aarhus Universitet Anette Storgaard:

- Flere stopper med kriminalitet efter at have haft fodlænke på, når man ser det i forhold til dem, der har afsonet i et fængsel. De kan fortsætte deres uddannelse eller arbejde, og på den måde smadrer det mindst muligt den enkeltes tilværelse, siger Anette Storgaard.

Selvom der allerede er sket en stigning i anvendelsen, anser hun det for fornuftigt, at der fortsat arbejdes for en udbredelse af ordningen.

- Indtil videre ser det ud til at være en særdeles hensigtsmæssig ordning at bruge. Så man kunne godt bruge den i lidt flere sager. Det er både billigere end fængsel, mere effektivt og nemt at kontrollere, siger Anette Storgaard.

Hun står ikke alene med sin holdning. På Christiansborg er SF fortaler for, at flere får lov at afsone en dom hjemme.

SF: Åben for 12 måneder med fodlænke

Partiets retsordfører Lisbeth Bech Poulsen siger, at hun ser det som en åbenlys fordel, at den straffede via fodlænke-ordningen får mulighed for at bibeholde et familieliv og desuden undgår omgang med hærdede kriminelle i fængslet.

- Vi har henvendt os til ministeren for at få undersøgt, om det er muligt at udvide ordningen, siger Lisbeth Beck Poulsen.

Hun mener desuden, at ordningen bør udvides til at omfatte personer med fængselsstraffe på op til 12 måneder. Men hun understreger, at fodlænken kun skal være en mulighed ved mindre alvorlige forbrydelser:

- Det er jo klart, at en voldtægtsmand ikke skal have mulighed for at afsone straffen hjemme hos sig selv, siger Lisbeth Bech Poulsen.

V: Domstole skal give fodlænker

Hos Venstre har man ikke intentioner om at udvide målgruppen. I stedet så partiet gerne, at der blevet lavet helt om på beslutningsprocessen, så det ikke er Kriminalforsorgen, der afgør, hvem der må søge om at få fodlænke, men noget domstolen beslutter.

- Vi er positive over, at flere benytter sig af fodlænken. Men det er utilfredsstillende, at de dømte skal gå og vente på Kriminalforsorgens afgørelse. De burde få at vide, om de kan få fodlænke på af domstolen, så snart dommen er afsagt, siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

Om fodlænken
  • Den straffede bærer en lille elektronisk sender omkring anklen. Senderen er i kontakt med en overvågningscentral hos Kriminalforsorgen.
  • Hvis senderen tages af, udløses en alarm.
  • Det er kun fængselsstraffe på maksimum seks måneder, der kan afsones hjemme med den elektroniske fodlænke.
  • Den straffede har derved mulighed for at passe arbejde eller uddannelse, mens straffen bliver afsonet.
  • Udover arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, må den straffede kun opholde sig i hjemmet, med mindre andet er aftalt med Kriminalforsorgen.
  • Det er Kriminalforsorgen, der afgør, om den dømte er egnet til at afsone med fodlænke.
  • Hvis straffen er på over 30 dage, er det et krav, at den straffede er i arbejde eller under uddannelse.
  • Den straffede må ikke indtage alkohol eller ulovlige stoffer under afsoning.
  • Kriminalforsorgen kommer på uventet besøg flere gange om ugen.
  • Brud på reglerne betyder, at resten af straffen afsones i fængsel.
  • Fodlænken blev indført i 2005. Her skulle man have en straf på max tre måneder, og det var kun domme inden for spirituskørsel og andre kørselsforseelser, der kunne give fodlænke.
  • Man udvidede hurtigt ordningen til at gælde flere sager, da næsten ingen søgte om fodlænke.
  • I 2010 blev ordningen lavet om til straffe på op til fem måneder og igen til 2013 til seks måneder.
  • I 2014 ansøgte 3.102 personer om at afsone i fodlænke. 2.686 af dem fik tilladelse – det svarer til 87 %.
  • I 2008 afsonede i gennemsnit 110 personer i fodlænke dagligt.
  • I 2014 afsonede i gennemsnit 352 personer i fodlænke dagligt. Dertil kommer 14 personer, som var udstationeret til egen bopæl med fodlænke for at afsone den sidste del af straffen

Kilde: Kriminalforsorgen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.