Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

FOA: Skatteaftalen er usympatisk og trist

Formand Dennis Kristensen er ikke tilfreds med regeringens skatteaftale, som han mener, rammer skævt.

23. juni 2012 kl. 10:22 (opdateret kl. 11:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den ny skatteaftale er en 'omvendt Robin Hood-model', lyder det fra formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen.
Den ny skatteaftale er en "omvendt Robin Hood-model", lyder det fra formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen. Foto: FOA
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Fagforbundet FOA, der organiserer cirka 200.000 ansatte i primært kommuner og regioner, regner med, at kun 5 procent af medlemmerne vil få gavn af den aftale om skat, som regeringen fredag aften indgik med Venstre og Konservative.

FOA's formand, Dennis Kristensen, er grundlæggende glad for, at der også er tale om skattelettelser for de lavestlønnede og et højere beskæftigelsesfradrag, men han er bange for, at prisen bliver alt, alt for høj for svageste grupper i samfundet.

- For de FOA-medlemmer, som i de kommende år bliver ledige, fordi det offentlige skærer ned, vil blive straffet med den lavere regulering af overførselsindkomsterne, der kommer i fremtiden. Det er grundlæggende usympatisk og trist, siger Dennis Kristensen.

Han kalder aftalen for en "omvendt Robin Hood-model", hvor man i stedet for at tage fra de rige og give til de fattige, nu tager fra de svageste grupper for at finansiere de mest velstillede.

- Når man tager fra folk på overførselsindkomster for at skabe skattelettelser for dem med højere indkomster, laver man en omvendt Robin Hood. Og det bryder vi os ikke om, siger Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen erkender betydningen af, at der skal skabes incitament til at arbejde. Det skal kunne betale sig.

Men det er ifølge Dennis Kristensen ikke det samme som at sige, at man skal straffes for ikke at arbejde, som aftalen ifølge ham lægger op til.

Han mener, at man skaber et arbejdende a-hold i Danmark og et b-hold, som består af dem, som ikke har arbejde.

- At honorere de personer, som er i arbejde er korrekt. Men det er ikke det samme, som at man skal straffe dem, som uforskyldt lander uden for arbejdsmarkedet, og som hellere ville arbejde, siger han.

Mens LO-formand Harald Børsting udtrykker sig i positive vendinger over aftalen og ser fornyede muligheder for at genstarte de kuldsejlede trepartsforhandlinger, så er Dennis Kristensen mere skeptisk.

Han er overrasket over Børstings melding. Men han synes, det vil være godt, hvis man kan komme i gang igen.

- Vi er mange, der var overraskede over, at finansministeren så umotiveret trak stikket på forhandlingerne. Men de kan kun indledes igen, hvis regeringen indser, at indragelse af ferie og helligdage er en død sild.

Som vi hele tiden har sagt, vil vi dog gerne være med til at skaffe flere arbejdstimer, hvis der bliver behov for dem i fremtiden. Men vi vil ikke være med til at øge arbejdstiden nu, for det vil skubbe flere ud i arbejdsløshed på et forkert tidspunkt.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.06-2012 | 16:22 af ib jacobsen
skattelettelser for de lavestlønnede - jaja - betalt af dem der er endnu laverer lønnet - flot - kan godt forstå de liberale partier smiler med de helt store smil.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites