FN: Massedrab mod armeniere var "en grusom forbrydelse"
Generalsekretær i FN, Ban Ki-moon, bruger ikke betegnelsen "folkedrab" om begivenheder for 100 år siden.
Pave Frans brugte søndag betegnelsen "folkedrab" om massakrerne på kristne armeniere for 100 år siden.
Pave Frans brugte søndag betegnelsen "folkedrab" om massakrerne på kristne armeniere for 100 år siden. Foto: Gregorio Borgia/AP


FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, bruger andre ord end paven, når han skal beskrive massedrabene på armenske kristne under Første Verdenskrig for 100 år siden.

Søndag kaldte paven Det Osmanniske Riges massedrab på 1,5 millioner armeniere for "folkedrab". Et ordvalg, der har gjort Tyrkiet rasende.

Ban Ki-moon bruger i stedet beskrivelsen "en grusom forbrydelse" om blodsudgydelserne dengang. Han siger, at det først og fremmest er vigtigt at få fastlagt fakta gennem en grundig efterforskning for at forhindre, at lignende ting kan ske i fremtiden.

Det oplyser hans talsperson Stephane Dujarric mandag.

Mens flere end 20 lande og en lang række historikere anser drabene som decideret folkedrab, nægter Tyrkiet, der er bygget på resterne af Det Osmanniske Rige, at anerkende den beskrivelse.

Tyrkerne mener, at armenierne begik lige så brutale overfald på tyrkerne dengang, og at der i øvrigt "kun" blev dræbt op til en halv million armeniere.

Lande som Sverige, Frankrig og Tyskland har anerkendt begivenhederne for 100 år siden som folkedrab, og i 2006 vedtog Europaparlamentet en kritisk rapport om Tyrkiet. Her kræver parlamentet, at Ankara skal erkende Tyrkiets skyld i forbindelse med massedrabene.

Det muslimske Tyrkiet anerkender, at mange armeniere døde under sammenstød med osmanniske soldater, da Armenien var del af Det Osmanniske Rige, som blev styret fra Istanbul.

Men Tyrkiet anerkender altså ikke, at det kvalificerer til betegnelsen folkedrab.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.