Det bliver langt dyrere end forventet for ulandene at tilpasse sig klimaforandringerne, advarer FN's Miljøprogram, Unep, i en ny rapport. Omkring 2050 kan beløbet i værste fald være helt oppe på 500 milliarder dollar årligt.
På klimatopmødet i København i 2009 stillede industrilandene i udsigt, at de fra 2020 ville yde 100 milliarder dollar årligt fra offentlige og private kasser, så fattige lande kan beskytte sig mod tørke, oversvømmelser eller ekstremt vejr.
Pengene skal samtidig bistå ulandene med at lægge om fra svinende kul og olie til ren energi.
Men nu anslår Unep, at omkostningerne kan blive op imod tre gange så store, så ulandene omkring 2050 får behov for 200-300 milliarder dollar årligt.
Det kan endda ikke udelukkes, at udgifterne når helt op på 500 milliarder dollar årligt midt i dette århundrede - selv hvis det lykkes at opfylde målet om at holde opvarmningen under to grader.
Det fremgår af rapporten Adaptation Gap Report, der fredag fremlægges på klimamødet COP20 i den peruanske hovedstad, Lima.
John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden, kalder det "en chokmelding", at udgifterne til ulandenes klimatilpasning eksploderer.
- Det er intet mindre end en bombe under klimaforhandlingerne. Regningen på 200-300 milliarder dollar gør det kun endnu mere påkrævet, at verdens lande nu står sammen om at få CO2-udledningen under kontrol, siger han.
Ifølge John Nordbo er det oplagt at hente de mange penge ved at genoplive tanken om afgifter på brændstof til fly- og skibstrafik.
- Det er også helt oplagt at droppe den massive statsstøtte til fossil energi verden over og i stedet bruge pengene til ulandenes klimatilpasning, siger WWF's klimachef.
På et nyligt donormøde lovede industrilandene 9,7 milliarder dollar til FN's nye Grønne Klimafond, der skal kanalisere penge ud til klimaprojekter i ulandene.
Men beløbet er meget langt fra det nødvendige, siger Su Wei, leder af Kinas delegation på COP20 i Lima.
- Det er langtfra tilstrækkeligt. Der er stadig et stort gab til 2020-målet om 100 milliarder dollar årligt, siger Su Wei ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han kritiserede særligt Australien for ikke at ville bidrage til FN's klimafond. Landet har enorme kulreserver, og Australiens premierminister betragter ikke menneskeskabte klimaforandringer som et reelt problem.
/ritzau/