Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

FN-chef snydt af telefonfis

Ban Ki-moon troede, at han talte med Canadas premierminister. Men nej. Han havde en komiker i røret.

28. sep. 2012 kl. 06:59 (opdateret kl. 08:35)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Hello Ban, how are you? To komikere snød selveste chefen for FN med telefonfis.
- Hello Ban, how are you? To komikere snød selveste chefen for FN med telefonfis. Foto: Michael Dwyer / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En canadisk komikerduo havde torsdag held til at narre FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, til at deltage i deres radioprogram ved at give sig ud for at være Canadas premierminister, Stephen Harper.

Komikerne Sébastien Trudel og Marc-Antoine Audette siger, at det tog dem mindre end en time at få FN-chefen på linjen. Og det til trods for at Ban har en uhyre travl uge på grund af FN's Generalforsamling, hvor ledere fra hele verden deltager.

Duoen fra Quebec - kaldet "De maskerede hævnere" - er kendt for at snøre berømtheder og politikere til at deltage i deres program.

Komikerne fortæller, at den falske Harper undskyldte over for Ban, at han ikke kunne deltage i generalforsamlingen, fordi han havde for travlt med at kæmme sit hår med kontaktlim. Den ægte Stephen Harper er nemlig kendt for sin grydeklipning.

Det gik dog på et tidspunkt op for Ban Ki-moon, at han blev fuppet, lyder det.

Ban Ki-moon deltager i denne uge i flere end 120 møder med verdens ledere, så derfor mener hans talsperson, at chefens knappe tid kunne være brugt bedre.

- Generalsekretæren forstod hurtigt, at der var tale om telefonfis, og han tog det på den måde, det var tænkt - som en vittighed, siger Bans talsmand.

- Det er et travlt tidspunkt på året, og generalsekretæren har meget at lave, så det var ikke den bedste måde at bruge hans tid på. Men sådan noget sker jo, lyder det videre fra talsmanden.

Komikerne fra Montreal-radiostationen Ckoi-FM lod kort før det amerikanske præsidentvalg i 2008 som om, at de var den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, og fik Sarah Palin til at sige ja til en invitation om at gå på jagt efter babysæler.

Andre ofre for telefonfisen har været forretningsmanden Donald Trump, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates og rockstjernerne Bono og Mick Jagger.

Kilde: Reuters

Læs også: Mystiske opkald kan lænse dit kreditkort

Foto: Se vovehals sætte ny rekord i balancegang

Foto: Trine flirter igen med Bond-helt

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites