Flygtningepresset kommune: Drop omprioriteringsbidraget
Guldborgsund Kommune skal i år modtage 239 flygtninge. Især udgifter til modtagerklasser bekymrer borgmesteren
- Det er staten, der har sagt ja til kvoten af flygtninge, og derfor bør regeringen stoppe al snak om omprioriteringsbidrag, siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder.
- Det er staten, der har sagt ja til kvoten af flygtninge, og derfor bør regeringen stoppe al snak om omprioriteringsbidrag, siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder. Foto: Scanpix arkiv


Regeringen skal tage et større ansvar og hjælpe kommunerne yderligere med at dække udgifterne til flygtninge.

Det mener borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) i Guldborgsund Kommune.

Han foreslår, at omprioriteringsbidraget, hvor kommunerne årligt skal spare en procent frem til 2019, skrinlægges:

- Det er staten, der har sagt ja til kvoten af flygtninge, og derfor bør regeringen stoppe al snak om omprioriteringsbidrag. Det bør man gøre, indtil vi ser, hvad det kommer til at koste kommunerne at integrere flygtningene, siger John Brædder til Ritzau.

Han nævner, at det vil give 30 millioner i hans kommunekasse, hvis regeringen dropper ompririoteringsbidraget.

Guldborgsund Kommune skal i år modtage 239 flygtninge, og det er blandt andet udgifterne til børnene, der bekymrer:

- Vi skal modtage relativt mange børn, herunder en del uledsagede, som skal i modtageklasser, og det får vi ikke noget tilskud til. De penge, vi får fra staten per flygtning, rækker ikke, siger John Brædder til Ritzau.

Når det kommer til de voksne, nævner han, at kommunen får udgifter til mentorer, som skal hjælpe flygtningene med at blive integreret på arbejdsmarkedet.

- 90 procent af de flygtninge, vi modtager, kan kun deres modersmål, og derfor skal de mandsopdækkes, når de kommer ud på en arbejdsplads. Hele det sæt af omkostninger har regeringen ikke taget højde for, siger John Brædder.

- Vi er langt fra kompenseret. Vi vil gerne løfte opgaven, men bliver vi ikke kompenseret, så kan vi ikke undgå besparelser.

Et notat fra Kommunernes Landsforening (KL) skønner, at kommunerne i år skal oprette 80 daginstitutioner, ansætte 1200 flere pædagoger og 300 modtagerklasser for at kunne bistå de mange flygtninge, der ventes i år.

Takker samtlige flygtninge ja til en helbredsvurdering - som de har ret til - vil det desuden kræve 20 fuldtidsansatte læger ekstra, som det formuleres i notatet.

Det er første gang, at KL har regnet på, hvilke konsekvenser det får, når omkring 17.000 flygtninge i år sendes ud i landets 98 kommuner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.