Flygtningelæger må vente længe på dansk godkendelse
Det tager op til halvandet år for syriske og afghanske læger at få godkendt deres eksamensbeviser i Danmark.
Det kan have lange udsigter at komme i gang med kirurgkniv eller tandlægebor for læger og tandlæger, der er flygtet til Danmark.
Det kan have lange udsigter at komme i gang med kirurgkniv eller tandlægebor for læger og tandlæger, der er flygtet til Danmark. Foto: Scanpix/arkiv


Siden 2012 er der sket en tredobling i antallet af læger og tandlæger, der søger om autorisation i Danmark.

Men det kan have lange udsigter at komme i gang med tandlægebor eller kirurgkniv. Styrelsen for Patientsikkerhed skal godkende ansøgerens eksamensbeviser, og det kan tage op til halvandet år at behandle disse ansøgninger, skriver Kristeligt Dagblad.

I alt har 48 læger fra Syrien og Afghanistan og 15 tandlæger fra Syrien søgt om at få autorisation i Danmark de seneste tre år.

Den lange sagsbehandlingstid hænger ifølge styrelsen sammen med, at et stigende antal ansøgninger fra ikke EU-statsborgere presser ressourcerne.

- For lægerne tager det gennemsnitligt fire år at opnå autorisation efter, at vi har vurderet deres uddannelsespapirer, siger specialkonsulent Anders Welander-Haahr fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

- Gennemførelsen af de sproglige, praktiske og teoretiske prøver afhænger meget af den enkelte læge og tandlæge, fortsætter han.

Læger og tandlæger uddannet uden for EU skal ud over Prøve i Dansk 3 gennemføre en række praktiske og teoretiske prøver på Københavns Universitet og et særligt kursus i dansk sundhedslovgivning.

Godkendelsesforløbet slutter med en 12-måneders evalueringsansættelse, der skal vurderes positivt.

Mads Skipper, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, opfordrer til en hurtigere godkendelse af eksamenspapirer, hvis det er muligt uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

- Derudover arbejder vi i Lægeforeningen på at oprette nogle kollegiale netværk, der kan støtte vores kolleger, når de kommer hertil som flygtninge, siger han til avisen.

- Samtidig undersøger vi behovet for eksempelvis mentorordninger og praktikordninger, hvor læger, der endnu ikke har opnået autorisation, kan komme til at følge en læge og på den måde beholde kontakten til faget og styrke sproget, fortsætter han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.