Flygtningehjælpen: Arbejde integrerer bedst
Vi skal bevare folks blik for, at de skal arbejde for at klare sig, når de kommer hertil, mener Andreas Kamm
Ingen af flygtninge kommer til Danmark med den opfattelse, at de skal forsørges af skatteyderne, siger generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp.
Ingen af flygtninge kommer til Danmark med den opfattelse, at de skal forsørges af skatteyderne, siger generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp. Foto: SELNÆS MARKUSSEN TOBIAS/POLFOTO


Flygtninge, der kommer til Danmark, er vant til at måtte kæmpe for tilværelsen. Ingen kommer hertil med den opfattelse, at de ikke skal lave en brik.

Det siger generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp, efter at en ny undersøgelse viser, at kun hver fjerde flygtning, der kom til Danmark i starten af 00'erne, er i job i dag.

Undersøgelsen er fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der gør status over 10 års dansk integrationsindsats til adskillige milliarder kroner.

Både blå blok og regeringen erkender, at man ikke har gjort nok for integrationsindsatsen.

- Jeg deler den opfattelse, at det ikke er godt nok. Det bygger jeg på, at ingen kommer hertil med den idé, at de ikke skal arbejde. De har været vant til at kæmpe for tilværelsen, også når de er på flugt, siger Andreas Kamm.

Han mener, at det er nødvendigt at interessere sig for mødet mellem de mennesker, der kommer hertil og er vant til at arbejde for tilværelsen, og så et velfærdssamfund, der kan være svært at tolke med økonomisk bistand, gratis lægehjælp og gratis skolegang.

- Vi skal sørge for at bevare folks blik for, at de fortsat skal arbejde for at klare sig, når de kommer til Danmark. Og så skal vi skabe mere fleksibilitet i mødet med arbejdsmarkedet, som man allerede gør i dag med løntilskud og praktik, siger Kamm.

Helt afgørende er det, at de mennesker, der kommer hertil, føler sig velkomne, mener han:

- Jeg husker nogle bosniere i Atlanta, der fortalte mig, at det var rigtigt hårdt at komme til USA. De havde været der i tre år. De arbejdede, og deres børn gik i skole, så engelsk måtte de lære om aftenen og i weekenden. Men de følte sig velkomne.

- Jeg er fristet til at sige, at det er omvendt i Danmark, siger han.

Når man oplever, at man ikke er velkommen, og står uden et arbejde, betyder det, at selv om man kan klare sig økonomisk, så taber man identitet og fællesskab, fordi man ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, anfører Andreas Kamm.

- Det er bekymrende, hvis man ikke er en del af samfundet, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.