Flygtningehjælp: Asyldebat giver ræs mod laveste fællesnævner
Det giver god mening at undersøge europæiske landes praksis på asylområdet, siger Dansk Flygtningehjælp.


Dansk Flygtningehjælp mener, at det giver det god mening at sammenligne asylprocedurerne herhjemme med andre europæiske lande.

- Vi har den uorden i Europa, at de forskellige lande opererer efter forskellige standarder i asylbehandlingen.

- Det bidrager til et slags ræs mod laveste fællesnævner, fordi politikerne tænker, at det ikke går an, hvis vi i vores land behandler flygtninge meget bedre end i andre lande, fordi så kommer de nok bare, siger Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Jyllands-Posten tildeler Danmark langt flere syrere asyl med konventionsstatus end tilfældet er i andre lande. Her får hovedparten af syrere på flugt tværtimod den såkaldte B-status.

Fordelingen er afgørende, fordi konventionsflygtninge, som i Danmark udgør to tredjedele, har flere rettigheder og mindre risiko for at blive ramt af stramninger end flygtninge, som tildeles en anden status.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil derfor have praksis undersøgt.

- Jeg har bedt Justitsministeriet om at afdække, hvad der kan være årsagen. Selvfølgelig er det interessant at se på, om vi vurderer syrernes situation på en anden måde, end sammenlignelige lande gør, siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

I det store og hele har Andreas Kamm tiltro til, at der ikke kan udsættes noget på asylproceduren i Danmark.

Så når andelen af syrere, der får konventionsstatus herhjemme er væsentligt højere end i andre europæiske lande, så er det en god idé, at justitsminister Mette Frederiksen (S) vil have forskellen afklaret.

Andreas Kamm undrer sig over, at der er så store forskelle mellem landene, når der er en fælles europæisk asylpolitik med fælles standarder.

- En flygtning kan tilsyneladende have 80 procent chance for at få konventionsstatus i et land og 10 procent i andet land, siger han.

Spørgsmål: Hvad kan man udlede af det?

- Det peger på, at forskellene er så markante på nogle områder, at de næppe kan forklares med individuelle forskelle fra sig til sag. Så det giver god mening med en undersøgelse. Jeg er selvfølgelig ked af, hvis det alene handler om at forringe standarderne til andre lavest tænkelige niveauer, siger Andreas Kamm.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.