Flere tog aflyst: Person dræbt efter påkørsel
Flere tog holder her til morgen stille efter en personpåkørsel.
Foto: Scanpix/arkiv


En person er ondag morgen blevet dræbt efter at være blevet påkørt af et tog.

Det oplyser politiet.

Det betyder, at både S-togene mellem Solrød og Køge holder stille, mens lokalbanen mellem Køge og Roskilde heller ikke kører.

- Det er sket cirka 200 meter syd for Ølby station ved Københavnsvej på strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved, fortæller Carsten Andersen, presseansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Det er endnu uvist, hvorfor personen befandt sig på banelegmet.

- Det er de omstændigheder, vi i øjeblikket er i gang med at undersøge nærmere, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til BT.

Politiet kender hverken køn eller alder på den dræbte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.