Flere lod sig friste af et blankolån i sensommeren
Forbrugslån uden om bankerne steg i tredje kvartal især på grund af flere blankolån.
Samlet set er danskernes forbrugslån uden om bankerne faldet over de senere år. Men tredje kvartal bød på en stigning.
Samlet set er danskernes forbrugslån uden om bankerne faldet over de senere år. Men tredje kvartal bød på en stigning. Foto: JOHANSEN LINDA/free


Et overtræk på kontoen eller et brændende ønske om et nyt stereoanlæg, tøj eller andre forbrugsgoder kan gøre muligheden for et hurtigt lån uden om banken fristende. Og flere danskere faldt tilsyneladende for fristelsen i juli, august og september.

Ifølge Danmarks Statistik steg summen af de såkaldte blankolån 1,9 procent i tredje kvartal, så danskerne nu har lånt 6,5 milliarder kroner i kontantlån, hvor der ikke skal stilles sikkerhed. Summen af blankolån er dog fortsat lavere end de seneste år.

Husholdningernes forbrugerkredit, som er forbrugslån, der optages ude om banken, steg med 0,4 procent i tredje kvartal til samlet 18,5 milliarder kroner. Det er et meget lille udsving, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank i en kommentar:

- Man skulle måske tro, at de hurtige, nemme og ofte dyre lån var noget, folk tyede til i krisetider. Men generelt er det faktisk lige omvendt. Lånene er i sig selv en form for forbrug, og vi har tidligere set, at de er steget og faldet i takt med forbruget som helhed.

- Dagens tal passer fint med det samlede billede, vi har af forbruget. Forbruget er stigende, men kun i samme takt som indkomsten er det. Vi ser ikke noget lånefinansieret forbrugsopsving, som ellers er det normale, når vi kommer ud af en krise, siger han.

Danskerne køber mest på kredit med købe- eller kontokort, som udgjorde 42,9 procent af den samlede forbrugerkredit i tredje kvartal 2015.

Men de samlede træk på købekort faldt i kvartalet med 0,9 procent i forhold til kvartalet før til 7,9 milliarder kroner.

- Dette skyldes faldende brændstofpriser, som har medført færre træk på benzinkort, skriver Danmarks Statistik.

Hvis benzinselskabernes kort ikke regnes med, steg trækninger på de resterende købekort med 0,8 procent til 6,4 milliarder kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.