Flere lastbiler kørte vejene tynde i starten af 2016
Der er kommet mere gods på de danske veje i starten af i år. Der viser tal fra Danmarks Statistik.


De danske veje blev brugt til mere transport i starten af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge de seneste data steg transporten med 7,4 procent i de første tre måneder af 2016 sammenlignet med de første tre måneder sidste år. Det dækker over færre kørte kilometer men tungere læssede lastbiler.

- Det samlede transportarbejde i første kvartal endte på 4,1 milliarder tonkilometer - gods gange distance. Der var en stigning i både det nationale transportarbejde på otte procent og det internationale transportarbejde på fire procent, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge statistikken blev der kørt 382 millioner kilometer i første kvartal, et dyk på 2,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

Til gengæld var den samlede mængde af gods, der blev transporteret, på 44,8 millioner ton, en stigning på 6,3 procent.

- Stigningen i godsmængderne har dog været mest markant i den internationale kørsel med en vækst på 21 procent, mens den var seks procent i den nationale kørsel, skriver Danmarks Statistik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.