Flere kommuner kræver toppris for ældremad
KL: Skal kommunerne give mere i tilskud til madordninger, vil det kunne mærkes på andre områder.


Ældre må gribe dybere i lommerne for at betale maden på landets plejehjem, skriver Jyllands-Posten.

Da politikerne i 2009 indførte et loft på 3000 kroner for de ældres månedlige brugerbetaling, blev 40 kommuner automatisk tvunget til at sætte prisen ned.

Men omvendt forudså flere eksperter, at loftet efterfølgende ville fungere som en magnet for de billigere kommuner, som nu kunne hæve deres priser, fordi loftet ville blive opfattet som en vejledende pris.

Nye tal fra Indenrigs- og Økonomiministeriet tyder på, at det netop er, hvad der er sket.

I 2010 - det første hele år med prisloftet - var det godt halvdelen af landets kommuner, 54 af 98, der lå på prisloftet eller 100 kroner derfra.

Fire år senere, i 2014, er det tal steget til 74 - eller tre ud af fire kommuner. Prisloftet er i dag reguleret til 3374 kroner for de ældres månedlige brugerbetaling.

Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, forudså tendensen og er derfor ikke overrasket over udviklingen, særligt fordi kommunerne siden 2010 har været økonomisk pressede.

- Det er politisk omkostningsfrit, fordi man kan argumentere med, at der er det loft, og at mange andre kommuner også har lagt sig på det. Derfor er det en let måde at skaffe penge i budgettet på, siger han til Jyllands-Posten.

Ældresagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, mener, at de ældre bliver "pelset" af kommunerne, så mange knapt har råd til at købe en gave til børnebørnene.

Thomas Adelskov (S), formand for KL's social- og sundhedsudvalg, afviser kritikken. Ifølge Thomas Adelskov er det en kommunal prioritering, hvor stort et tilskud kommunerne vil yde til madordningen.

Og skal kommunerne yde yderligere tilskud, vil det kunne mærkes på andre områder, lyder hans argumentation.

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.