Flere fik førtidspension sidste år, men…
Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at flere fik tilkendt førtidspension sidste år. Men tallet skal ses i lyset af, at meget få fik en førtidspension i 2013 på grund af nye og langt strammere regler.
Der er strammet gevaldigt op på tildelingen af førtidspensioner. De seneste fire år er andelen af afslag steget med 15 procentpoint.
Der er strammet gevaldigt op på tildelingen af førtidspensioner. De seneste fire år er andelen af afslag steget med 15 procentpoint. Foto: Torben Christensen, Scanpix arkiv


Syv procent flere danskere fik sidste år tilkendt en førtidspension, fordi de var for syge til at være en del af arbejdsmarkedet. Stigningen fra 2013 til 2014 skal dog ses i lyset af, at antallet af nye førtidspensionister var ekstraordinært lavt i 2013, fordi de nye og langt strammere regler trådte i kraft her.

Ankestyrelsens opgørelse viser desuden, at borgerne er noget ældre, når de får tilkendt førtidspension. En del af reformen indebar nemlig, at personer under 40 år ikke længere kan få førtidspension, med mindre det er åbenlyst, at de ikke kan få det bedre og komme ud på arbejdsmarkedet.

En gruppe, der sjældent får afslag er dog kræftpatienter. Statistikken viser, at 96 procent af ansøgerne med en kræftsygdom fik tilkendt førtidspension sidste år. Det kan sammenholdes med, at 37 procent af ansøgerne med sygdomme i bevægeapparatet fik afslag på deres ansøgning.

Fra 2010 til 2014 er andelen af afslag på førtidspension steget med 15 procentpoint.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.