Flere "ekstremt fattige": Danmark på kedelig førsteplads
Mens antallet af meget fattige personer falder i resten af de nordiske lande, vokser gruppen i Danmark.
Flere og flere danskere er så fattige, at de ikke kan betale husleje eller spise proteinrig mad.
Flere og flere danskere er så fattige, at de ikke kan betale husleje eller spise proteinrig mad. Foto: Bente Jæger


Der bliver flere og flere danskere, der ikke kan betale deres regninger, varme deres hjem i vintermånederne eller holde en uges ferie væk fra hjemmet.

Det viser tal fra Eurostat, den europæiske statistikbank.

I alt er andelen af de såkaldt "ekstremt fattige danskere" i statistikbanken steget fra 2 procent i 2008 til 3,7 procent i 2015.

Mens andelen vokser i Danmark, går tendensen den anden vej i resten af de nordiske lande.

I Sverige gælder det kun for 0,7 procent af befolkningen, at de må leve under ekstremt fattige vilkår.

I Norge er tallet faldet fra 2 procent i 2008 til 1,7 procent i 2015.

En person bliver af Eurostat betegnet som ekstremt fattig, hvis vedkommende blandt andet oplever ikke at være i stand til at betale husleje eller varme i hjemmet.

Desuden er man er ude af stand til at betale uforudsete udgifter for at befinde sig i gruppen.

Andre faktorer som Eurostat kigger på er, om man har råd til en vaskemaskine, farvefjernsyn eller telefon, mulighed for at holde en uges ferie eller stille kød på bordet hver anden dag.

I alt vurderer Eurostat, at 17,7 procent af den danske befolkning befinder sig i risikozonen for at ryge ud i fattigdom eller bliver socialt ekskluderet.

Det er en stigning i forhold til 2008, hvor tallet lå på 16,3 procent.

Socialrådgiverforeningen, Mødrehjælpen og Kirkens Korshær er blandt de organisationer, som oplever henvendelser fra frustrerede borgere, der ikke kan få økonomien til at gå op.

Til Ritzau har de blandt andet kommenteret, at de oplever et stigende behov for økonomisk hjælp efter det nye kontanthjælpsloft trådte i kraft 1. oktober.

Loftet sænker grænsen for, hvor meget man i alt kan modtage i offentlig støtte, hvis man er på kontanthjælp.

Skiftende regeringer har før været uenige om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at have en dansk definition af en fattigdomsgrænse.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann-Jensen (V) afskaffede den danske fattigdomsgrænse sidste år af den årsag.

- Jeg mener stadig ikke, at en fattigdomsgrænse rykker situationen for mennesker, der har det svært. Derfor kan jeg ikke umiddelbart se det fantastiske i at beholde den, sagde hun i den forbindelse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.