Flere danske unge gennemfører uddannelse
Antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, er steget med mere end 30 procent siden 2005.
I 2014 fuldførte 143.000 enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er en stigning på lidt over 30 procent sammenlignet med 2005, hvor tallet var 109.000.
I 2014 fuldførte 143.000 enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er en stigning på lidt over 30 procent sammenlignet med 2005, hvor tallet var 109.000. Foto: /Colourbox


De seneste 10 år er den danske ungdom blevet bedre og bedre uddannet.

Væsentligt flere har kunnet tage huen på efter at have fuldført en uddannelse på gymnasiet og stadigt flere gennemfører en videregående uddannelse.

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Danmarks Statistik.

I 2014 fuldførte knap 47.000 en uddannelse på gymnasiet. Det er en stigning på omkring 43 procent sammenlignet med 2005, hvor kun omkring 32.000 dimitterede fra gymnasiet.

Der er generelt stigninger at spore i stort set samtlige ungdomsuddannelser. For eksempel er antallet af fuldførte bacheloruddannelser steget fra 11.000 til knap 18.000, hvilket er en stigning på mere end 60 procent.

Stigningen i fuldførelsen af ungdomsuddannelser er i høj grad et resultat af, at der de seneste 10 år har været en stabil stigning af studerende.

I 2005 var antallet af studerende på en ungdomsuddannelse 420.000. I 2014 var tallet steget til 545.000.

I 2014 fuldførte 143.000 enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er en stigning på lidt over 30 procent sammenlignet med 2005, hvor tallet var 109.000.

Den seneste tid har der i Danmark været stort fokus på at få unge til at begynde på nogle af landets erhvervsuddannelser.

Det stemmer godt overens med, at netop antallet af fuldførte erhvervsuddannelser er et af de få områder, hvor der ikke har været en stigning siden 2005.

I 2005 fuldførte 32.500 en erhvervsuddannelse, mens 33.000 gjorde det i 2014.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.