Fleksjobbere føler sig udnyttet af Holbæk-virksomhed
En række fleksjobbere råber vagt i gevær, efter de har været ansat i fleksjob hos en virksomhed i Holbæk. Chefen gik mest op i at få så mange penge ud af kommunekassen som muligt, fortæller de.
Birgit Jensen er en af de mange fleksjobbere, der ikke har været helt tilfreds med måden, som Inklusionshuset kørte på.
Birgit Jensen er en af de mange fleksjobbere, der ikke har været helt tilfreds med måden, som Inklusionshuset kørte på. Privat


- Når min mand kørte mig på arbejde, og vi nærmede os, kastede jeg op i bilen. Jeg var en centimeter fra at blive sindssyg.

Sådan fortæller 54-årige Birgit Jensen, der lider af slidgigt og derfor startede i fleksjob i Inklusionshuset i Holbæk i april 2014, men til sidst måtte bede om at blive sagt op.

Virksomheden, der er drevet af den tidligere fleksjobkonsulent Babar Razi Siddiqi, bryster sig ellers af at være en social virksomhed, som rummer fleksjobbere med forskellige behov, og som samtidig sørger for en gedigen oplæring inden for telemarketing. Virkeligheden er tilsyneladende bare en anden.

Avisen.dk kan nemlig i dag fortælle, hvordan Babar Razi Siddiqi ifølge HK kan have tjent omkring fem millioner kroner på en virksomhedsfidus, der blev mulig efter reformen af fleksjobordningen i 2013.

LÆS OGSÅ: HK: Virksomhed scorer kassen på svage ledige

Overfor Avisen.dk beretter Birgit Jensen sammen med flere andre tidligere fleksjobbere i virksomheden samtidig om en arbejdsplads, hvor tonen er hård og psykisk belastende. Hvor ansættelsen oftest lyder på to timer, uanset hvor meget de er vurderet til at kunne arbejde, hvor kursusbeviserne deles rundhåndet ud, og hvor der er langt mellem salgene, som ellers er det, virksomheden skulle tjene penge på.

- Det virkede ikke vigtigt for Babar at sælge. Han gik mere op i at få nye folk ind – og dermed penge fra kommunen. Salget virkede bare som noget, der skulle være der, for at det så godt ud på kursusplanen. Jeg er overbevist om, at han bare sad der for at tømme kommunekassen, siger 46-årige Karina Hartmann Simonsen, der er visiteret til fleksjob på grund af gigt og stoppede i Inklusionshuset i december sidste år.

Samme oplevelse havde 45-årige Mia Schultz.

- Man lurede ret hurtigt, at det ikke handlede om at sælge. Når vi havde lavet en aftale med nogle kunder, skulle vi sende det til ledelsen, som så skulle udarbejde et egentligt tilbud. Men jeg oplevede tit, at der aldrig skete mere, også selvom jeg rykkede flere gange, fortæller hun.

16 timers kursus

Samtidig undrer flere sig over, at det på papiret hedder, at de får 240 timers kursus, inden de starter ud med det reelle arbejde. For det har ingen af dem fået.

- Mit bud er, at jeg har fået 16 timers kursus ud af de 240 timer. Jeg fik forklaret, hvordan man skulle gøre og lavede et manuskript til samtalerne. Derefter passede jeg mig selv, fortæller Mia Schultz, der er visiteret til at kunne arbejde 10 timer, men i Inklusionshuset kun fik løn for at arbejde to.

LÆS OGSÅ: Fed fidus? Kan have inkasseret 5 mio kr.

Generelt er opfattelsen også, at begynder man at stille spørgsmål, er det ud af vagten.

- Da jeg startede, fik jeg at vide, at det ikke var noget problem, at jeg lider af posttraumatisk stress. Der skulle være plads til alle, lød det. Da jeg så blev flyttet over i salgsafdelingen, uden at lønnen fulgte med og spurgte ind til dette, endte jeg med at blive fyret med samme begrundelse, som jeg blev ansat. Nemlig at man ikke kunne opfylde mine skånebehov, siger Mia Schultz, der oplevede det psykiske pres som noget af det værste ved stedet.

- Han spillede folk ud mod hinanden og lavede alliancer, fortæller hun om Babar Razi Siddiqi.

Skulle prikke kollegaer

Karina Hartmann Simonsen, der fungerede som koordinator, var en af dem, der mærkede dette. Sammen med de fire øvrige koordinatorer på stedet blev hun ifølge eget udsagn bedt om at pege på, hvem der skulle fyres, hvis hun selv skulle beholde sit job.

- Det var ikke særlig rart, og vi nægtede først at gøre det, men fik så at vide, at vi ikke kunne være sikre på at kunne beholde vores timer eller få mere i løn. Det endte derfor med, at han skrev nogle personer op på en tavle, som var fredet, og så skulle vi fem andre ellers finde dem, der skulle prikkes, fortæller hun.

Efter den oplevelse blev det for meget for hende, og hun valgte – lige som flere andre – at søge væk.

Birgit Jensen, der er sygemeldt i sin opsigelsesperiode, som udløber med udgangen af april, undrer sig over, at Babar Razi Siddiqi kan få sig selv til at køre virksomhed på den måde.

- Jeg ser ikke mig selv som en svag person, og der er nogle, der har haft det værre end mig. Men generelt synes jeg, at Babar har opført sig meget uartigt. Han har været fleksjobkonsulent og kender systemet. Han ved, vi alle har noget at slås med, og så er det uartigt, at man også samtidig skal slås med en boss, der udmærket er klar over, hvad han gør, siger hun.

Du kan læse hele Babar Razi Siddiqis version af sagen her: Efter voldsom kritik: Vi ville bare skabe arbejdspladser.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.