FLASH: - Vores reformer - uanset om det er folkeskole eller kontanthjælpsreform adresse


- Vores reformer - uanset om det er folkeskole eller kontanthjælpsreform adresserer, at mange mennesker ikke er på arbejdsmarkedet.

Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i Statsministeriet fremlægger regeringens integrationsudspil "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse".

Hun fremlægger udspillet sammen med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R).

- Regeringen forventer, at det kan træde i kraft 1. juli, siger statsministeren.

- Uanset hvor lang tid, man skal være i Danmark, ønsker vi ikke at parkere mennesker i et hjørne, siger Helle Thorning-Schmidt.

Regeringen har et mål om at øge beskæftigelsen af indvandrere og flygtninge med 10.000 personer i 2020, siger Morten Østergaard.

- Vi har haft en tæt dialog med kommunerne om at tage imod flygtninge. Meget er gået fejl indtil nu. Vi skal have rettet op på det, siger Morten Østergaard.

Der kommer nu 15.000 flygtninge oveni. Det kan lykkes, hvis de er ude på en arbejdsplads, siger Henrik Dam Kristensen.

- Vi laver en mere virksomhedsrettet indsats. De, der kommer til som flygtninge eller indvandrere har den virksomhedsrettede indsats været meget mindre, siger Henrik Dam Kristensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.