- Vi afsætter 415 millioner kroner til at indhente oplysninger om terrorister i udlandet. Vi styrker Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) mulighed for at bryde den kryptering, som terroristerne også er så opmærksomme på.
Det siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som forelægger regeringens pakke "Et stærkt værn mod terror " med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), vicestatsminister, indenrigsminister Morten Østergaard (R) og justitsminister Mette Frederiksen (S).
Pakken rummer tolv tiltag, som i alt koster godt én milliard kroner.