- Statsministeren er kommet i valgkamp. Det er vi mange, der glæder os til.
Det siger De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Folketingets spørgetime.
- Det er ikke første gang, at regeringen bruger kunstige støtteordninger. Det så vi ved regeringens akutpakke, siger Mai Mercado.
- Kunne fru Mai Mercado ikke fortælle mig, hvor det står i vore publikationer, at der skal skaffes 30.000 job til 30.000 indvandrere? spørger Helle Thorning-Schmidt.
- Vi har talt om 30.000 forløb. Det er altså noget andet, end det fru Mai Mercado har sagt. Det er en ret stor fejl. Vi ønsker ikke at gøre folk til klienter, siger statsministeren.
- 25-årige Bettina fra Odense føler sig rigtig sat bagest i køen. Danskere, som gerne vil ud i arbejde føler sig i dén grad kørt over, siger Mai Mercado.
- Hvad er alternativet? Skal de nye flygtninge, som kommer til Danmark, gøres til klienter, siger statsministeren.