FLASH: Fremtiden ser umiddelbart mørk ud for de 27 ansatte blandt kabinepersonalet i SA


Fremtiden ser umiddelbart mørk ud for de 27 ansatte blandt kabinepersonalet i SAS, der er blevet suspenderet under konflikten mellem SAS og kabinepersonalet.

- Vi fastholder suspenderingen, siger pressechef hos SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, til Ritzau uden at ville oplyse nærmere om, hvad der nu kommer til at ske.

Dermed ser det altså umiddelbart ikke ud til, at de suspenderede har en fremtid i SAS.

De skal ifølge SAS' oplysninger have chikaneret de af deres kolleger, der mødte på arbejde under den tre dage lange overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, som blev afsluttet mandag middag.

Ifølge DR Nyheders oplysninger skulle det dreje sig om 35 suspenderede. Det tal kan Trine Kromann-Mikkelsen dog ikke genkende. Hun bekræfter over for Ritzau, at 27 er suspenderet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.