FLASH: Dansk økonomi klarer sig gennem skærene, hvis Folketinget fortsætter ad reformsp


Dansk økonomi klarer sig gennem skærene, hvis Folketinget fortsætter ad reformsporet, og det offentlige kun vokser med inflationen. Så slipper Danmark for offentlige underskud i en snes år fra 2020, fordi langt færre unge skal finansiere langt flere ældre.

Det siger De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen.

Han er uenig med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som i Jyllands-Posten angriber Venstre for at støtte "pensionsfinten", hvor SR-regeringen fik 80 milliarder kroner ved at fremrykke skat på kapitalpension.

- Der er en reel udfordring,. Der er ikke penge nok, fordi der ikke er lavet nok reformer. Vi får den sjettelaveste vækst i OECD. Det handler ikke om pensionsfinten, men at vi ikke har prioritereret i det offentlige. Vort svar er reel nulvækst, siger Brian Mikkelsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.