Flåt-panik: Læger bliver kimet ned
En ny type af borrelia i danske flåter får flere til at henvende sig til lægen.
Forskere har opdaget en ny type borrelia i danske flåter.
Forskere har opdaget en ny type borrelia i danske flåter. Foto: Scanpix


Flere midt- og vestjyder griber knoglen og ringer til lægen i frygt for flåtbid og borrelia-smitte.

Flere lægehuse i Midt- og Vestjylland modtager lige nu mange opkald om flåter. Det viser en rundringning, som DR Midt- og Vestjylland har lavet.

- Vi får nok 50 procent flere henvendelser om flåtbid end vi plejer, siger Jane Jørgensen, der sygeplejerske og tager imod opkald hos lægerne i Nørregade 10 i Herning, til DR Midt og Vestjylland.

Hun fortæller, at det især er fundet og medieomtalen af en ny type borrelia, der får folk til telefonen. Den nyopdagede flåt-bakterie opfører sig nemlig anderledes end vanligt. I stedet for at give et rødt udslæt, giver den muskelsmerter og tilbagevendende feber.

I værste fald kan borrelia give hjernebetændelse og lammelser.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.