Fisker har fundet verdens største perle
Fisker fandt kæmpeperle og gemte den under sin seng.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En filippinsk fisker har fundet, hvad der menes at være verdens største perle.

Fiskeren havde haft den gemt under sin seng i mere end ti år, inden han besluttede sig for at give den til den lokale bys borgmester, hvor den nu er udstillet for at tiltrække turister. Perlen er mange penge værd, og fiskeren vil blive kompenseret.

Hvor mange penge han kan se frem til, er dog indtil videre hemmeligholdt. Perlen vækker stor glæde hos det lokale turistkontor.

- Det er et bevis på, at vores miljø er meget sundt og rigt. Vi er virkelig velsignede, siger Aileen Amurao fra turistkontoret i Puerto Princesa.

Perlen vejer 34 kilo og er 67 centimeter høj og 30 centimeter bred.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.