Firma bag eksploderet raket: Vi vender tilbage
Den amerikanske rumraket eksploderede få sekunder efter opsendelsen.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Tirsdag aften blev en barsk aften for amerikansk rumfart, da en 40 meter høj raket eksploderede under opsendelsen. Den ubemandede raket skulle have fløjet forsyninger til Den Internationale Rumstation.

'Det er hårdt at miste en løfteraket og dens last. Det er dog ikke så tragisk som at miste liv i i den forbindelse, så vi er glade for at kunne oplyse, at der ikke var nogen skader, og at sikkerhedsforanstaltningerne både i luften og på landjorden fungerede efter hensigten, og det eneste vi mistede, var isenkræm,' lød det onsdag fra Frank Culbertson, talsmand fra Orbital Sciences.

NASA's affyringsrampe på Wallops Island i staten Virginia blev beskadiget under eksplosionen, men ingen personer kom til skade. Det private firma Orbital Sciences, der er involveret i rumprogrammet, lover, at de hurtigst muligt vil finde årsagen til ulykken.

'Noget gik galt, og vi vil finde ud af, hvad det er. Vi vil finde årsagen, og vi vil rette problemet, og vi vil komme her og flyve fra Wallops igen. Forhåbentlig i den nærmeste fremtid,' garanterede Frank Culbertson, Orbital Sciences.

Raketten skulle have sendt forsyninger til de seks personer ombord på Den Internationale Rumstation, men ifølge NASA kommer de ikke i nød. Et russisk fartøj ankom onsdag til stationen med forsyninger. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.