Fire veje til et endnu bedre ægteskab
Der kan opstå knas i selv det bedste ægteskab. Her får du fire tips til, hvordan du gør dit samliv med din udkårne endnu bedre:
Hvem vil ikke gerne have et endnu bedre ægteskab eller parforhold?
Hvem vil ikke gerne have et endnu bedre ægteskab eller parforhold? Colourbox/Modelfoto


Hvorfor gør han ikke rent? Hvorfor inviterer han mig aldrig ud at rejse? Hvorfor siger jeg aldrig min mening? Hvor blev gnisten af? Spørgsmålene kan være mange, hvis der er knas i ægteskabet, men svaret er ifølge parforholdsterapeut Katrine Axholm enkelt – det er dit eget ansvar.

Her får du hendes fire tips til, hvordan du kan gøre dit ægteskab endnu bedre.

1. Lær dig selv at kende

Kig på din barndom og dine forældres indbyrdes relation, og forhold dig til din egen virkelighed. Kig også på den mand, du har valgt at være sammen med, og brug ikke tid på at ændre ham.

Sex skal ikke vente til du har lyst. Få svaret på hvorfor du også skal dyrke sex, selv om du ikke har lyst – på soendag.dk

2. Vis, hvem du er

Bliv på din egen banehalvdel. Brug jeg-sætninger: »Når du gør sådan, føler jeg...«

3. Tag ansvar

Alt, hvad vi oplever i verden, handler om os selv. Du kan godt stille krav til din partner, men du kan ikke forvente, at de bliver opfyldt. Så du kan også vælge at skrue ned for forventningerne.

4. Husk kompromiser

Du skal stå ved, hvad der er essentielt for dig, men vælger du at have de høje standarder (for f.eks. et rent hjem), så har det også en pris. Det slider på forholdet ikke at indgå kompromiser, og så er det en effektiv måde ikke at få det, du ønsker dig i forholdet.

Det må du ikke gøre i et ægteskab

Lad være med…

… at gå sur i seng uden at lade ham vide, hvad du er sur over – han kan ikke læse tanker.

…at insistere på, at han altid deler sine følelser med dig. Det har han sandsynligvis ikke brug for. Det er dit behov. Ikke hans.

…at bruge sex som en straf eller en handelsvare, heller ikke bare i dit eget regnskab. Sex bringer jer følelsesmæssigt tættere, også når I ikke rigtig kan holde hinanden ud.

Kvinders sexliv bliver bedre med alderen. Læs mere påsøndag.dk

 

…at sammenligne ham med dine veninders mænd, mænd, du ser i film, danske eller amerikanske, mænd, du læser om i bøger, hvad enten det er knaldromaner eller højtravende litteratur.

…at forsøge at lave om på ham.

Af Christina Forsberg, SØNDAG, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.