Igen i år er 25 boligområder på regeringens opgørelse over kvarterer, der har skæv beboersammensætning og problemer med integrationen.
Fire nye områder er sat på den såkaldte ghettoliste. Fire områder er fjernet.
Regeringen vil arbejde for, at der kommer færre udsatte boligområder. Det skriver transport-, bygge og boligminister Ole Birk Olsen (LA) i en pressemeddelelse.
- Der findes allerede en lang række værktøjer i den eksisterende lovgivning, som vi kan gøre brug af.
- Det gælder puljemidler til en styrket koordinering i udsatte boligområder, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, samt et vedvarende fokus på at bekæmpe ungdomskriminalitet, skriver ministeren.
Ghettolisten består af almene boligområder, der har mindst 1000 beboere. For at stå på listen skal boligområderne opfylde mindst tre ud af fem kriterier.
De drejer sig om, hvor mange af beboerne der er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Desuden ses der på arbejdsløshed, indkomst, uddannelse og kriminalitet.
Præstebakken/Syrenparken i Esbjerg, Sebbersundsvej og Løvvangen i Aalborg og Stærevej i København er kommet af listen.
Bispeparken i København, Solbakken i Odense, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Skovgårdsparken i Aarhus er føjet til.
Det er mindre kriminalitet, som har løftet de tre af områderne af listen. Og det er lavt uddannelsesniveau, flere beboere med ikkevestlig baggrund og faldende indkomst, der har fået de nye områder på opgørelsen.
Også sidste år var 25 boligområder på listen. Det var det laveste antal siden 2010, hvor antallet af ghettoer for første gang blev opgjort. Kriterierne blev ændret i 2014. Det betød, at antallet faldt.
Det var VK-regeringen, der sammen med Dansk Folkeparti i 2010 besluttede at opgøre antallet af ghettoer.
På den første liste blev 29 boligområder betegnet som ghettoer. 13 boligområder har været på listen lige siden.
I november offentliggjorde Kraks Fond Byforskning en undersøgelse, som tog udgangspunkt i listen fra 2014.
Undersøgelsen viste, at antallet af udsatte beboere i ghettoområder stort set ikke har ændret sig de sidste 30 år.
/ritzau/