Fire nemme måder at spise lidt sundere på
Der skal meget mindre til, end du tror, hvis du gerne vil leve mere sundt – her er fire gode råd til dig.
Få ændringer i hverdagen kan betyde en stor forskel for din sundhed
Få ændringer i hverdagen kan betyde en stor forskel for din sundhed Scanpix


Du har travlt med ungerne om morgenen, lange møder og trættende dage på jobbet, og når du igen kommer hjem, så orker du absolut ingenting – og slet ikke at tænke på, at du burde være sund.

Men det er ikke så svært endda, forklarer ernæringsspecialist i sund kost til kvinder Anne Ricci til Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Pas på: Dit håndklæde bliver hurtig klamt

Du skal glemme alt om at være perfekt og ville det hele på én gang. Beslut dig i stedet for at lave en, to eller tre små ændringer i din hverdag, og du opnår lettere succes.

Prøv en af disse ting:

Kig på dine drikkevarer

Sodavand og frugtjuice er fyldt med sukker og mange studier viser, at det er med til at øge vægten. En populær drik som kaffe latte er også med til at øge folks vægt på grund af de mange kalorier, den indeholder.

Du skal derfor overveje, om du kan skære lidt ned på de drikkevarer og erstatte dem med vand. Kan du nøjes med en kaffe latte på jobbet, og kun morgenjuice i weekenden?

LÆS OGSÅ: Dette er tegn på, at I skal slå op

Husk morgenmaden

Det er fristende at springe morgenmaden over på travle dage, men giv dig selv den gave at spise morgenmad hver dag.

Du kan hurtig lave en portion havregryn eller havregrød, et æg, yoghurt eller en avocado-mad og din krop vil takke dig på den lange bane.

Spis god og rigtig mad

Du har måske et travlt liv og det kan nemt gå ud over dit helbred. Du prioriterer måske at få arbejdet gjort, frem for at lave eller købe ordentlig mad.

Det skal du lave om på, for omsorgen for dig selv er vigtig, og du skal derfor beslutte dig for at spise god og nærende mad.

LÆS OGSÅ: 6 små måder at sige: jeg elsker dig

Planlæg dine måltider

Brug 30 minutter hver uge på at planlægge dine måltider i løbet af ugen. Sæt dig ned med en kop kaffe om søndagen og lav så en liste.

Derefter eller dagen efter handler du ind til alle måltiderne og det vil senere på ugen være en fordel for dig, fordi du aldrig skal forholde dig til eller handle ind til mad efter en lang dag på jobbet.

Når maden allerede ligger i køleskabet, så er det nemmere at få den lavet.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.