Firbenet arbejdskraft: Muldvarpen er den nye arkæolog
Muldvarpe bliver med stor succes brugt i et arkæologisk projekt ved Viborg.
Det svagtseende pattedyr har udvist arkæologiske evner.
Det svagtseende pattedyr har udvist arkæologiske evner. Scanpix - arkivfoto


Under et møde i Kulturstyrelsen sidste år blev der grinet usædvanligt højt. Årsagen var en ansøgning fra Viborg Museum, hvori museet bad styrelsen om tilladelse til at bruge muldvarpe i et arkæologisk projekt, skriver Politiken mandag.

Tilladelsen blev alligevel givet. For egentlig var ideen ikke helt hen i vejret, måtte sagsbehandlerne indrømme, da de havde grinet færdig.

- Vi er altid tilhængere af nye metoder til at undersøge fortidsminderne uden at ødelægge dem, siger specialkonsulent i Kulturstyrelsen Jørgen Frandsen til Politiken.

De første resultater er positive

Nu foreligger de første resultater af muldvarpenes arbejde. Det har vist sig, at pattedyret på et voldsted syd for Viborg har bidraget med nyttig viden om, hvor der under græsset muligvis findes resterne af en middelalderborg fra 1300-tallet.

Manden bag ideen om at involvere dyrene er museumsinspektør og middelalderarkæolog Jesper Hjermind:

- Ideen går i al sin enkelhed ud på, at muldvarpe bringer tegl, potteskår og andre smågenstande op til overfladen i deres skud. Her sier arkæologerne skuddene og sætter indholdet af skuddet i forhold til skuddenes rumfang, siger han til Politiken.

- Jo tættere vi kommer på en bygning, jo højere indhold af genstande per liter finder vi. Simpelt. Men det virker.

"Muldvarpologi"

Når oplysningerne er blevet behandlet i en database, giver de et overblik over, hvor rester af bygninger er at finde under jorden. Screeningsmetoden, som Jesper Hjermind har givet navnet muldvarpologi, har vist sig at kunne føre til samme konklusioner, som er frembragt med højteknologiske undersøgelsesmetoder. Fordelen ved at lade det svagtseende pattedyr gøre arbejdet er især, at metoden er meget nænsomt ved de fredede områder.

- Den store gevinst er, at vi ikke har ødelagt noget på voldstedet for at få en masse væsentlige oplysninger, siger Jesper Hjermind til Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.