Det er ikke fordi, Finn Jenne, formand for 3F Frederikshavn, som sådan er vildt begejstret for, at hans hjemby, Skagen, nærmest er blevet invaderet af rumænere.
Men som han siger, så må de godt være der, og arbejdsgiverne i byens fiskeindustri insisterer ligefrem på, at de SKAL være der. Så 3F-formanden kunne ikke se andet, end at det var en udvidet faglig opgave, han stod over for.
Han satte sig i 2010, da han var faglig sekretær i 3F, for at rydde op i de dybt kritisable løn- og arbejdsvilkår, rumænerne var blevet hyret til. Og for at få rumænerne på sin side opbyggede han et tæt og personligt forhold til de østeuropæiske indvandrere, som i perioder har lagt større beslag på hans fritid end hans egen familie. Det har han nu fået den såkaldte fællesskabspris for.
Ind med skeer
I en lang række møder har den rumænske befolkning i Skagen bid for bid fået ind med skeer, hvordan den danske model er bygget på solidaritet og fællesskab, at skattebetaling er forudsætning for velfærdsydelser, at dansk er det sprog, der tales i Danmark og at Skagen er en by med en historie og nogle traditioner, som skal respekteres og holdes i hævd.
Det har en fælles udflugt til det lokale museum blandt andet været med at kaste lys over.
- Hvis jeg ikke havde gjort det, så havde vi bare haft et stort, sort arbejdsmarked lige for næsen af os. Og når de nu skal være her, kan vi lige så godt hive dem ind og sørge for, at de har nogle ordentlige forhold både arbejds- og fritidsmæssigt, mener Finn Jenne.
Klar i spyttet
Der har ikke været noget blødsødent over 3F-formandens tilgang til rumænerne, som udgør op mod 500 ud af byens 8.000 indbyggere.
Han er ganske vist en venlig mand, men det har han rådet dem til ikke at lade sig narre af ved at understrege, at uanset hvad, så står der 3F mejslet i panden af ham. Finn Jenne var også klar i spyttet, da de opfordrede ham til at lære rumænsk, så de bedre kunne tale sammen.
- Jeg gjorde dem opmærksom på, at jeg taler dansk, fordi jeg bor i Danmark, og at det var dem, der må lære at tale mit sprog, når de nu har valgt at komme hertil. Ligesom de må lære, hvilke værdier vi har, og hvordan vi er kommet til vores værdier, siger Finn Jenne.
Da han først kom ind på livet af rumænerne, fandt han ud af, at der ud over de synlige i fiskeindustrien også levede mange i det skjulte med løst arbejde i restaurationsbranchen og på mindre hoteller uden overenskomstdækning. De faglige problemer nærmest stod i kø.
Bare mennesker, der vil overleve
Men den tætte kontakt til byens nye indbygge har også lært Finn Jenne, at rumænerne er langt mere end en trussel mod de lokale overenskomster.
- Inde bag alle problemerne er de ganske almindelige mennesker, som bare forsøger at overleve. Og de er lige så forskellige, som vi er, siger han.
Nu kunne man måske tro, at rumænerne på deres side var forbeholdne og kritiske over for en person som ham, der kom og blandede sig i deres liv og udkomme. Sådan var det også i starten, hvor de kaldte ham ’Mister Finn’ – med en titel, der markerer afstand og mistro.
Men i dag er ’Mister’ droppet, og i foråret indstillede en af rumænerne, 36-årige Lucian Turculeanu, Finn Jenne til Fællesskabsprisen, som han fik overrakt i begyndelsen af juni.
Kæmpe indsats
Fællesskabsprisen blev etableret i 2014 af blandt andre S-formand Mette Frederiksen og hylder dem, der binder Danmark sammen, men som sjældent får opmærksomhed for deres arbejde og frivillige engagement.
- Finn har i højeste grad fortjent at vinde Fællesskabsprisen, for han er en person, som virkelig har gjort en kæmpe indsats for, at vi kan blive en del af det lokale fællesskab i Skagen, mener Lucian Turculeanu, der i tilgift bedyrer, at Finn Jenne har lært ham ’alt’.
Det må især være det faglige arbejde, Lucian Turculeanu hentyder til, for han selv fik i 2014 prisen som årets tillidsmand af 3F Frederikshavn for sit arbejde i virksomheden Prime Ocean i Skagen.
- Uden Finn Jennes indsats ville virksomheden ikke have ændret sig fra en arbejdsplads, hvor lokale ikke ville arbejde, til en arbejdsplads, hvor der i dag også er lokale, der søger, mener Lucial Turculeanu, der blev valgt som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant med 3F-formandens hjælp.
Ny udfordring
Men netop det, at fiskeindustriens arbejdspladser nu igen er attraktive for den lokale arbejdskraft giver bare Finn Jenne en ny udfordring. For arbejdsløsheden i byen er på cirka 10 procent og dermed dobbelt så stor som i landet som helhed. 3F-formanden er nået til den erkendelse, at tilflyttende udlændinge nok aldrig bliver et problemfrit område.
- Det er jo ikke alle 3F’s medlemmer og andre skagboere, der synes, at det er fantastisk med alle de rumænere. Det negative er, at der bliver hård konkurrence om de job, der er. Og nu får vi flygtninge, som skal konkurrere om de samme arbejdspladser. Men vi forsøger at holde tungen lige i munden, siger han.
Så når Finn Jenne ikke hjælpe rumænere på plads i det lokale samfund, banker han blandt andet arbejdsgiverne i hovedet med, at de ’satanneme’ også skal huske den lokale arbejdskraft, og at de i det hele taget skal huske deres sociale ansvar, når de inviterer fremmede mennesker herop for at arbejde.
Det har blandt andet fået arbejdsgiverne til at sørge for danskundervisning – noget, 3F tidligere stod alene med.
Det går nok alt sammen
Og når han kigger ud over byen tror Finn Jenne nok, det går alt sammen.
- I 3F har vi fået mange flere medlemmer, og byen har fået flere unge familier, der får børn. Der er ikke kommet mere kriminalitet og uro. Og selv om nødvendigheden af skattebetaling ikke er mejslet i rumæneres bevidsthed som udgangspunkt, er der da flere og flere der kan se ideen med det. Især dem med børn, der har brug for daginstitutioner, læge og fritidstilbud, siger han.
Fællesskabsprisen blev oprettet i 2014 på initiativ af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), Skanderborg Kommune samt en række fagforeningerne, virksomheder og uddannelser. Se hvilke ved at følge linket nederst.
"Fællesskabsprisen er en hyldest til de mange helt almindelige danskere, der hver dag gennem deres arbejde og frivillige engagement gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet og for vores samfund til at glide."
I alt modtager 10 initiativer og projekter Fællesskabsprisen.
Læs mere om Fællesskabsprisen her.